Viser opslag med etiketten links. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten links. Vis alle opslag

6. januar 2013

Små fine sager fra Rambow & Tiger

 I går gik jeg en tur i det smukke vejr. Jeg besøgte en skøn butik på Østerbrogade 
nemlig Rambow. Rambow har til huse i nummer 55a i Brumlebys
gamle badeanstalt i et lille gult hus tæt på Trianglen.



Jeg har gået forbi butikken en del gange, hvor den har haft lukket - eller jeg har haft travlt - 
og trykket min næse flad mod ruden. Her kunne jeg tydeligt se, at det var en butik, jeg måtte 
besøge. Det gjorde jeg så - og hvor er den bare skøn, skøn, skøn! 


Jeg tog et par hurtige billeder i butikken - flere billeder kan du se her, hvor du også kan læse 
mere om Rambow. Sortimentet er ret bredt og du kan finde inspiration til både kreativitet
og hjemmets indretning. Jeg købte nogle små fine sager med mig hjem:   
Disse skønne vintage stickers med bogstaver og tal - der er flere sæt af hver ark
i æsken. De er så fine :-)

 Tape-dots i neon og med grønne prikker - ti dots i hver pakke.
Jeg købte også to ruller masking tape m. coral/guld mønster og røde dots. 
  
Fine Design Letters bogstaver "WC" og "BAD" - mit bad og toilet er delt op og ligger lige ved 
siden af hinanden - et lille hint om, hvad der gemmer sig bag dørene, er ikke så tosset.

Den ene dør er nu skiltet, så ingen farer vild på mine 53 kvm :-) Den anden dør må vente 
lidt for mit "A" til badet skal lige bestilles hjem i butikken. 

Som en ekstra ting oveni hatten med alle de fine små sager, puttede kvinden i Rambow disse fine neon 
dots i min pose - altså hvor er jeg heldig! Det er ikke sidste gang, jeg har besøgt Rambow 
- altså også ud over, når jeg skal afhente mit "A".  

Et smut i Tiger og denne fine medicin æske blev min :-)

Tak for dit besøg og god søndag!

4. december 2012

4. december # Smukke julestjerner


I november havde jeg en kreativ aften med min søde veninde Dorte. Dorte har altid et hav af ideer og denne gang skulle vi lave de her flotte julestjerner:


Dorte havde fundet inspiration i et magasin og stjernerne var super lette at lave. Jeg synes selv, de er enormt dekorative. De kan hænges op med et stykke fiskesnører  så kan man ikke se snoren. Vi brugte forskelligt mønsterpapir (jeg tror karton er for stift) og lavede i mange forskellige farver og størrelser. 

Jeg fandt en tysk vejledning på favorit-siden Pinterest, som du kan se 

Vejledningen er tegnet, så alle kan være med - også selv om tysk ikke er dit hovedsprog :-) Lav firkanten mindre eller større og lav stjerner i mange størrelser. Det er let og enkelt og resultatet er noget så smukt. 

God fornøjelse med dine fine julestjerner! Hvis du prøver kræfter med dem, så smid endelig et link til din blog og dine julestjerner ved at kommentere dette indlæg. Du er også meget velkommen til at dele links til andre julestjerner gennem din kommentar og herigennem inspirere mig og alle de andre :-) 

Husk at en kommentar på indlægget her giver dig et ekstra lod i puljen i denne uges give away (det kræver at du har tilmeldt dig selve give away'en her og desuden skriver "give away" i din kommentar, så jeg ved, det er endnu et lod i puljen om det fine Eva Rosenstand årstidsbroderi. 

Ha' en skøn tirsdag og tak for dit besøg!

20. oktober 2012

Smart tip, smuk sensommer & sprøde pandekager

Jeg bruger Pinterest temmelig meget og er vild med dens funktion. Jeg er vældig god til at blive inspireret rundt omkring på nettet, 
men knap så god til at huske, hvor søren jeg så det henne, når jeg gerne vil finde det igen. Pinterest er derfor en god og nyttig 
hjælp. Desuden også en god inspirationskilde i sig selv. 

Dette tip må jeg dele med jer her på bloggen, for jeg mener, der er nogle kort/scrap entusiaster, der kigger med herinde. 
Måske du også har købt fine alfabet stempelsæt, som kan være svære at stemple lige og ensartet med - det har jeg. 

 Her er tricket så: 

Ganske enkelt, men super smart. Det havde jeg ikke selv tænkt på. Jeg har ikke prøvet tippet endnu, 
men jeg er næsten 100% sikker på, at det er ret genialt. 

Du kan se mere til mine pins på Pinterest lige her! (klik-klik)

Til sidst også dagens Instagram fotos - se flere på Instagram camillapam

 Smuk sensommer - Østerbro

Ægte lørdags hygge - lækre pandekager 

Dejlig weekend til dig og dine - på gensyn!

31. marts 2012

Farverig fødselsdags-lørdag

Jeg har fejret min venindes fødselsdag i dag! Her er kortet jeg lavede til hende: 
Jeg fandt på at afprøve en ny metode, jeg har læst om her, som kaldes "masking". Ganske kort handler det om, at stemple flere forskellige motiver ovenpå hinanden. Først stemples det motiv, man ønsker skal være i forgrunden. Herefter stemples det på en post-it som klippes ud, så det kan dække over det netop stemplede motiv, så der ikke stemples herpå ved næste stempel og sådan forsætter det. Det er lige med at finde fidusen og så går det egentlig ganske let. Jeg kunne se på resultatet, at det er vigtigt, at klippe de post-it's, man bruger helt ind til motivet ellers kommer der områder uden motiv, som det ses på mit forsøg (fx mellem pigens kjole og blomsterne i højre side). Papiret, jeg stemplede på, var heller ikke helt optimalt, da jeg nåede til Ecolinen som motiverne er farvelagt med - det sugede ikke farven så godt. 

Gaven til hende gav jeg sammen med en anden veninde og den bestod bl.a. af denne kuffert fyldt med krea-sager! Jeg har fundet inspirationen hos Denise med bloggen Herligheder. Hun har både lavet en børne-udgave og en voksen-udgave.

Min udgave ser du her:

Bogstaverne har jeg lavet i Word, som jeg har printet og klippet ud - jeg har limet dem fast med alm. lim

Mange gode sager - de fleste købt hos Søsterne G
 
Alpacagarn, neon-farvet akrylmaling, limstift, Hama perler, lædersnor, pailletter, masking tape, filtkugler, perler, øjne, filthjerter....   
... i kuvertlommen på låget gemte jeg lidt fine mønstrede manillamærker - det orange filt holder styr på nålene.

Lidt stemningsbilleder fra fødselsdagen: Flotte pop-cakes, lækre boller (opskrift fra bloggen) og farverig lagkage :-) 


Ikke dårligt at tilbringe den sidste dag i marts på den måde! I morgen byder vi april velkommen!

3. marts 2012

Tag et kig: Superheltemors bekendelser

(billede lånt på bloggen)

Ja, nu må den komme ... min opfordring til jer om at kigge forbi 


Jeg fandt selv frem til bloggen gennem Kamilla som Lovelink'er bloggen på sin blog. 

Superheltemors bekendelser er ikke særlig interessant i layoutet, men tro mig: Teksten er værd at læse! Det er kort sagt nogle mega sjove indlæg :-) Og giv dig tid, jeg skulle lige læse et par indlæg, før jeg blev fanget og nu nyder jeg at læse med. 

Mine farvorit indlæg er klart mandagstips, hvor forfatterens piger på 10 og 6,5 år udtaler sig om alt fra "Om hvordan man får styr på sit rod" til "Om hvordan man får sin far til at gøre, hvad man siger" eller "Om hvordan man får børn". Det direkte link til alle mandagstips får du serveret her!

Er du klar til en kæmpe griner? 
Der er i hvert fald humor at finde der blandt alle Superheltemors bekendelser
God fornøjelse :-)

24. februar 2012

Nu på Facebook

Ja, jeg har lavet en side til bloggen på det der Facebook :-) Jeg håber, I har lyst til at 'synes godt om' siden. Jeg vil opdatere den, når der er nyt indlæg på bloggen, så det er en nem mulighed for at følge med (eller dele den med alle dine krea-veninder). 

Kom så! Tryk på knappen i højre sidebar ;-)

--------------------------

Jeg vender som lovet tilbage med et Donnakort (det skal lige afleveres til modtageren, inden jeg viser det frem) og indholdet i min pakke, som jeg hentede i går. 

Dejlig fredag til dig og dine :-)

26. januar 2012

Femten piger med flagrende kjoler

I dag har jeg lavet takkekort, som jeg skal sende ud til de gæster, jeg havde til brunch i søndags i anledningen af, at jeg nu er færdiguddannet. 

Kortene er stort set ens, men baggrundsfarven og designarkene er forskellige. Det var nødvendigt at finde på en linje at arbejde ud fra, når der er tale om så mange kort. Jeg er fint tilfreds med dem. Stemplet er fra The Greeting Farm og jeg har selv overført ordet "TAK" på bogen via overførsel fra transparent. Jeg synes, stemplet passede så fint til anledningen.  

Kortene købte jeg i Panduro i tre forskellige farver (brun, lysegrøn, lilla) - str. A6 - du kan få en pakke med 5 stk. for omkring 20 kr. Jeg købte også min første Distress Ink stempelpude - det bliver ikke den sidste! Jeg synes, den er god. Jeg valgte farven "Walnut stain" og den kostede omkring 65 kr.

Jeg var i Panduro i går for lige at købe lidt forskelligt, inden mit studiekort udløber. Hvis du er studerende, kan du nemlig få 10% hos Panduro ved fremvisning af studiekort - det er dejligt!

God aften til jer alle :-)

15. januar 2012

Et lille søndags smil...

Sidste eksamen venter i morgen og jeg forsøger at holde humøret oppe - glipper det for en stund kan videoklippet her fra you tube få et lille smil frem:


Det er så sjovt - husk lyden ;-) 
God søndag til alle

13. december 2011

♥ Cille & Nuno ♥

Min lillesøster blev 16 år i går og jeg lavede dette kort til hende:
De fine blomster er fra Panduro, tekststemplet er fra The Greeting Farm og stemplet bag på kortet fra Søsterne Grene

I går vandt jeg en give away hos Tich Tach! 3 numre af  Nuno Magazine - et e-magasin, der rummer en masse skøn inspiration til spændende DIY's. Jeg glæder mig SÅ meget til at modtage det første nummer i min inbox! Netop nu har Nuno en gratis edition fyldt med jule-DIY's, som du kan finde på deres hjemmeside, som jeg har linket ovenfor - det er virkelig et kig værd!

God fornøjelse og ha' en dejlig dag :-)

30. oktober 2011

Josephine

Josephine blev 3 år og kortet til hende blev dette:
Baggrundspapiret er fra Søsterne Grene og bamsestemplet fra Panduro.

Jeg når ikke så meget på bloggen for tiden og jeg når heller ikke så meget rundt til jer andre pga. eksamen, men  er der tid til det, så nyder jeg at kigge forbi hos jer alle sammen og se jeres nyeste projekter.

Efteråret er for alvor kommet og sommertiden er slut. Vi går den mørke tid i møde og så er det hyggeligt med kreative projekter og blog-surfing. Det kan vel heller ikke vare længe før julekort-klipperierne starter..

Herlig efterårs-søndag til jer allesammen og tak for besøget :-)

Piiist! Hos Bare WUNDERBAR er der en give away i gang, som trækkes den 5. november. Du har mulighed for at vinde den fine ccoffee table book: Loppisliv&Lemonad af Syster Doris. Kig forbi - et direkte link finder du i højre sidebar. 

23. oktober 2011

Kære lille farmor

Min farmor har fødselsdag og skal naturligvis have et fødselsdagskort:
Jeg har brugt mit nye Hero art stempel, som jeg vandt hos Karina - det er meget sødt! Blomsten købte jeg for nylig i Panduro og baggrundspapiret er fra en gammel H.C Andersen eventyrbog, som æsken her også er beklædt med. Kortet er bundet sammen med bastbånd. 

Farmors gave er en adventskalender, min mor har ordnet - jeg har lavet mærkater til gaverne:

Har du forresten husket at smide lodder i Paperwears give away? Det skulle du ta' at gøre - der er noget virkelig flot papir på spil! Kom direkte til Paperwears give away ved at trykke på billedet i højre sidepanel.

Dejlig søndag til alle :-)

23. august 2011

Smukke smukke smykker hos Ollie Bee

Jeg har i dag bestilt den flotteste halskæde hos Ollie Bee! 
Er den ikke smuk?
(billederne lånt hos Ollie Bee)

Netop i dag - og kun i dag - gives der 15% rabat på de nyeste smykker, som du kan se her

Ollie Bee drives af Camilla Frederiksen, der selv kreerer alle de smykke kreationer. Her er meget at vælge i mellem og alle smykker er super vidunderlige! Der er både øreringe, halskæder, armbånd, læderarmbånd, ankelkæder samt unika smykker i guld og sølv med flotte sten og smykke deltaljer!

Kundeplejen findes ikke mig bekendt bedre andre steder! Du betaler ikke for fragt eller gaveindpakning. Leveringen er hurtig og pakken du modtager er skøn til mindste detalje. Desuden bliver du forkælet med procenter og rabatter - det kommer altid som en positiv og glædelig overraskelse. Min ordre er allerede afsendt og jeg ser meget frem til at modtage den snart!  

Jeg kan på det varmeste anbefale at besøge Camillas webshop - det at altid en positiv oplevelse! 

Hvad venter du på? 

Jeg ønsker dig god shopping hos Ollie Bee :-) 

Kærlig hilsen Camilla

13. august 2011

Give Away hos Hvad bier tænker og 'tag-et-kig'

Hos Cecilie / Hvad bier tænker! er der en Give Away i gang med mulighed for at få grabberne i denne skønne vest til den lille pige: 


Ellers tag et kig alligevel - her er meget godt at kigge på :-)


Weekenden er over os og den kan passende bruges til at tage et kig hos 
især sjov for dem, som er glade for fotografi - meget kreativ og sjov idé :-)


Meld dig desuden gerne som fast læser af min blog - det er hyggeligt at se, hvem som kigger med og så kan jeg jo også kigge forbi hos dig!


Rigtig god weekend til alle!

30. juli 2011

♥ Olivia 3 år

Sødeste Olivia fylder 3 år på mandag, men holder sin fødselsdag i dag. Jeg har lavet dette fødselsdagskort til hende:
Kortet er klart inspireret af Donna. Jeg har netop bestilt mine første skabeloner og venter i spænding. Jeg har dog ikke bestilt tal endnu, for jeg havde ikke lige luret, at man får alle tal fra 1-10 i samme pakke, men det må jeg have med i næste ordre. Det var noget af et cirkus at få det hele til at passe sammen, så en skabelon er mere end velkommen!


Gaven til Olivia ser sådan her ud:

Både gavepapir og bånd er købt i Netto i denne uge til en - som altid - overkommelig pris.


I gaven er disse godter fra Maileg, som laver noget fantastisk legetøj:



Til sidst et hurtigt tag - papiret er fra The Mariposa Stack:

26. juli 2011

Bidrag til Panduro bloggens konkurrence

Jeg har lavet et bidrag til den konkurrence, som i øjeblikket kører på Panduro Hobbys blog. Udfordringen lød at lade sig inspirere af forsiden på Panduros forårskatalog, som ses sidst i indlægget.

Her er kortet jeg har lavet:

Billedeinspiration - forårskataloget 2011:


Der starter løbende nye konkurrencer på bloggen og jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg deltager. Det er sjovt at blive udfordret lidt.

Kortet gik hen og vandt trods de andre flotte bidrag, hvilket er rigtig skønt! Jeg er nu heldig vinder af et dejligt gavekort til Panduro Hobby :-) 


Har du lyst til at deltage i næste udfordring? Den starter d. 5. august på PanduroBloggen 

Tak fordi du læste med :-)

25. december 2010

December 2010

Jeg var på julemarked i Berlin i slutningen af november og købte der en chokolade-julekalender til en lille dreng, jeg kender. Den har vagt stor glæde gennem december. Bag hver låge gemte der sig de flotteste figurer i mælkechokolade. Uhm!


Cille blev 15 i december - her er hendes fødselsdagskort:


Årets julegave indpakning og gavemærker:


Jeg sendte to julekort af sted i år:


Jeg lavede julegaver sammen med tre smådrenge, jeg kender. De lavede gaver til deres forældre/familie. De malede porcelænskrus og satte håndaftryk på viskestykker. Resultaterne blev rigtig fine!


På julemarkedet i Berlin fandt jeg denne navne-passepartout. På julemarkedet stod en mand med stor skæremaskine og skar den, mens jeg ventede - meget fin synes jeg. Se mere på: http://pretty-picture.de



Til sidst et fødselsdagskort til Benedicte, der blev 8 år:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...