Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag

9. august 2013

OLIVIA 5 ÅR

Fødselsdagskort til skønne Olivia 




 Neon fra Søstrene Grene, masking tape fra Søstrene Grene, 
Scrabble bogstaver fra lopperen, sytråd, papir og karton :-) 



Følg bloggen på Bloglovin' eller Facebook 

24. juli 2013

Æ R T E P O S E R

I weekenden blev Rafael 1 år og derfor havde han og hans forældre inviteret til fødselsdag. En super fin dag med bragende solskinsvejr.

Jeg var dernede dagen før for at hjælpe med forberedelserne og var der derfor om morgenen. Jeg skulle give gave sammen med mine forældre om eftermiddagen, men jeg havde en lille morgengave med til ham. 

Gaven er mit første sy-projekt og jeg blev ret tilfreds med resultatet. Jeg valgte at sy noget enkelt - nemlig

ÆRTEPOSER 

Opskriften fandt jeg hos Linsens projekter. Der finder mange opskrifter på ærteposer. Jeg valgte denne, fordi de er syet dobbelt, så risikoen for at fyldet falder ud er mindsket. Som fyld valgte jeg Hama-perler for så kan ærteposerne eftersigende vaskes. 

Trods ærteposer er en nem ting, så fik jeg lige skruet op for sværhedsgraden med de dobbelte poser, eget symærke og ikke mindst bogstavs-applikationer inspireret af Kreakuller og Krudtuglen.  

Jeg valgte at lave bogstavs-applikationerne med strygestof købt af LaRaLiL, som også har lavet en super DIY til brug af strygestoffet.

Her kan du se resultatet: 





Jeg købte en kuffert i Søstrene Grene, lavede lege-forslag på computeren og satte dem fast på låget inde i kufferten. Fødselsdagsbarnets storebrødre fandt hurtigt på flere lege: Øve bogstaverne, lave nye ord ud af bogstaverne, gætteleg hvor de skulle finde de rigtige bogstaver, når du lå med bogstavet nedad. Ja, der er masser af muligheder :-)   

Du kan finde mere inspiration til sy-projekter på mit Pinterest-board Sewing.

God dag til dig og dine i sommer og sol :-)


Følg bloggen med  Bloglovin' eller Facebook

17. juni 2013

F Ø D S E L S D A G

I lørdags holdt jeg min fødselsdag. Jeg havde satset og inviteret en masse søde mennesker til min fødselsdag, som jeg ville holde i den hyggelige gård, hvor jeg bor. 

Hele ugen holdt jeg øje med vejrudsigten og den svingede hele tiden. Den ene dag sol, den næste regn, så sol, så regn og torden.

Det var derfor tydeligt, at det var nødvendigt med en plan B - det blev et telt i gården og heldigvis for det, for regn det kom der :-) 
  
Jeg og min familie gør klar til fødselsdag - telt og flagranke i stof. 

Dækket bord og smukke blomster 

Hyggelige lys - fyrfadslysene har fået lidt masking-tape :-)

Regn, torden og solskinsvejr - der var lidt af det hele 

Grill, legende børn og lystig hyggelig snak 

Det var en virkelig dejlig eftermiddag og aften. Jeg blev også beriget med nogle fantastiske gaver og dejlige kort. 

Min allerførste gave fik jeg på mit arbejde - dette flotte fad fra Normann Copenhagen (der er nogen der kender min smag :-) Derudover fik jeg en dejlig fødselsdagssang og en masse knus :-)

Bodum stempelkande og foderbræt - oplevelsesgave (kagekursus) - skønt Liebe fad med de lækreste hjemmelavede lakrids marengs - thehætte og viskestykker fra Ferm Living - Singer symaskine - Bodum stempelkande med coat. 

 Stempelkande og krus fra Stelton og fine viskestykker - Tromborg håndsæbe og Sephora rensemælk - Wilfa juicer - oplevelsesgave (København på cykel)

Monol ur - pude fra Just - endnu en Bodum stempelkande i andet design - noget cirkus-halløj (mere om det en anden dag)

Måske I har gættet det - men jeg føler mig altså noget så heldig :-)

1. marts 2013

Cookies - nem og fin værtindegave


I sidste weekend bagte jeg lækre cookies efter anbefaling af Regnbuebarnet Vigga

Jeg puttede både mandler og hasselnødder i mine - jeg afskallede dem ikke. 

Jeg har også for nylig lavet en lille fødselsdagsgave til min venide. Et glas med ingredienser til cookies. Jeg har set en færdig udgave af sådan et glas, men jeg ville naturligvis selv lave et. Jeg turde ikke bruge overstående opskrift, for der passede opskriften ikke ift. at de tørre ingredienser skulle tilsættes samtidig. 



Det er ideen, at ingredienserne ligger i lag, men det lykkes ikke hele vejen igennem mit glas. Jeg tror, jeg næste gang skal tænke meget over, hvordan ingredienserne ligger ift. hinanden Jeg lagde sukker ovenpå nødder og chokolade, men det blandede sig desværre sammen. 

Kortet er et købekort med pift, hvilket mindede mig om at et lager af hjemmelavede allround kort ville være godt at have. 


Jeg lavede opskrift og vejledning i Word, som jeg printede ud og laminerede. 

Nogle dage senere besøgte jeg Normann Copenhagens butik på Østerbrogade og her er nogle rigtig fine glas til kager som denne. Det jeg brugte denne gang, købte jeg i Kop&Kande til omk. 30 kr. Glassene i Normann Copenhagen var til nogenlunde samme pris, men flottere, synes jeg. 

God fredag!

18. februar 2013

EN PIGE I PRIKKET KJOLE

Lørdag var jeg til fødselsdag hos Madeline, der blev 7 år. Hun og hendes familie havde inviteret til lækker brunch, gåtur, lagkage og varm kakao med flødeskum :-)

Kortet til hende blev dette: 
Det røde mønsterpapir - Søsterne Grene :: Pige og slot - fra en gammel bog. 
Rød syning syet med sytråd :: 7-tallet fra Rambow, Østerbro.
Bagside af kortet med logo :: Indersiden af kortet med pynt og tekst
Fine fødselsdagspakker :: Striberne er masking tape og alm. gavebånd. 
De lækre lagkager - især den med slik-topping - var svære at holde fingre fra, når man ikke er så stor :-)

...ha' en dejlig mandag derude...

16. februar 2013

FØDSELSDAGSKORT OG KAMERA-SNAK

Romeo blev 7 år i onsdags og jeg var inviteret til fødselsdag med boller, lagkage og varm kakao med flødeskum. Mums! Jeg havde naturligvis taget en gave med og tilhørende denne var der selvfølgelig et dejligt fødselsdagskort. 

Kortet kan du se her:


Beklager endnu engang (og sukkende) den ringe billedekvalitet. Min søster har et dejligt spejlreflekskamera, som jeg i en periode lånte meget. Jeg ønsker mig inderligt et godt kamera selv. En iPhone kan egentlig tage okay billeder under de rigtige forhold og den rigtige betjening, men det er ikke altid til at se, om det er godt, skidt eller rigtig skidt, før det kommer på computerskærmen... Jeg har i flere lange perioder søgt efter og savlet over det ene kamera efter det andet på nettet. En ting er jeg i tvivl om: Skal jeg vælge et spejlrefleks, et kompakt eller et systemkamera? Jeg må finde en, der ved noget om det og kan fortælle mig forskellen og vejlede mig lidt. Det er virkelig en jungle. Har du nogle erfaringer eller anbefalinger så sig endelig frem :-)  

Nå, men tilbage til kortet - her er nogle nærbilleder: 

Jeg forsøger, så vidt det er muligt, at lave et kort, der er gennemført. Her tænker jeg at kortet skal fremstå som en helhed, hvor der er gjort noget særligt ud af forsiden, inden i kortet og bagsiden. Det har jeg også forsøgt med kortet her. 

Gaveindpakningen blev sådan her:


Tak til alle der kigger forbi! Det er så dejligt, at I vil følge med :-) Også en stor tak til jer, der lægger kommentarer. Det er til stor glæde for mig og jeg elsker at få indblik i, hvem der kigger med. 

Endnu et indlæg rammer bloggen i morgen - måske som inspiration til ugens kommende madplan eller næste weekends gæstemad :-)

23. december 2012

23. december # Dagen før dagen


Sneen daler og fyger - mon ikke det bliver en hvid jul i år?!

Jeg er stadig lidt småsyg, men jeg regner stærk med, at jeg er klar til i morgen. 
Det er en af de dage, jeg slet ikke har lyst til, at gå glip af!

Jeg har fået lavet nogle af mine til og fra kort - resten må jeg lige bikse sammen i morgen. Jeg har brugt nogle pap-hjerter, som jeg har betrukket med guldpapir, hvorpå jeg har stemplet et julemotiv. Bagpå har jeg limet et sort hjerte, hvor jeg har stemplet "til og fra", "god jul" samt tilføjet modtaget, afsender og små snefnug med en guld tusch. til sidst har jeg limet en sort bast-snøre på, så det er lige til at hænge på julegaven :-)
  


Ja, og julegaverne i år - de ser nogenlunde sådan her ud. Mit fantastiske grafiske papir er ikke så juleagtigt, men jeg prøver lidt nyt i år - farver, ja tak! Som du kan se mangler der stadig nogle gavemærker. 


Til aften har jeg lavet konfekt med min søster - hygge, hygge :-)

Er du klar til jul?

14. december 2012

14. december # Her dufter lidt af pebernødder


Dagens indlæg byder på en mulighed i weekenden - nemlig muligheden for at bage de lækreste pebernødder! 



Du skal bruge: 
250 g. smør i klumper (ikke smeltet)
250 g. sukker
1 dl. fløde 
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. hvid peber
1 tsk. stødt kanel 
1 tsk. kardemomme 
1 tsk. bagepulver 
1 tsk. natron
500 g. mel  


Bland smør og sukker sammen i en skål. Jeg startede med min el-pisker, men gik over til håndkraft - el-piskeren kunne ikke rigtig klare mosten. Har du en røremaskine kan du sagtens blande dejen i den.  


Bland fløden i smør og sukker-bladningen og rør det sammen. 


Herefter putter du resten af ingredienserne i og blander det hele godt sammen til en sammenhængende dej.   


Rul pølser af dejen og skær dejen i passende størrelse. Tril herefter dejen til fine kugler. Jeg lavede mine i alm. pebernødde-størrelse, men det er jo op til dig, hvordan dine pebernødder skal se ud. 
(de hæver ikke så meget under bagning).  

  
Placer pebernødderne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 gr. (varmluft) i 8-10 min. Jeg placerede mine øverst i ovnen - midt i ovnen blev mine brændt i bunden. 


Du får en fin stor portion pebernødder ud af en portion dej - mængden afhænger selvfølgelig af størrelsen på pebernødderne. 

Jeg har bagt to portioner ind til videre og har yderligere to portioner stående i køleskabet. Det tager en del tid, men resultatet er virkelig godt! Denne opskrift giver de lækreste krydrede pebernødder. 

Det er min kære kollega i vuggestuen, som har fundet opskriften her - den skulle eftersigende stamme fra Lagkagehuset. I vuggestuen har børnene bagt pebernødder til deres forældre og vi voksne blev så vilde med dem, at mange af os også har bagt dem hjemme i eget køkken. Uhmmmm.... 

Jeg vil bruge min store portion pebernødder som vært(inde)gaver. Jeg har købt små fine kagedåser i Søsterne Grene og ellers har jeg cellofanposer også købt hos Søsterne.

Min kære farmor fik lidt ekstra julegodter med sammen med sine pebernødderne og det blev hun vældig glad for :-)  


Nu står den på julefilm i tv :-)
Rigtig god aften til dig og dine!

og

 HUSK HUSK HUSK 

12. december 2012

12. december fortsat - Hjemmelavet værtindegave skabte glæde


Så er Dorte fra Designpladsen tilbage igen! Denne gang handler det om skøn forkælelse til dine vinter-fødder :-)

Hjemmelavet værtindegave skabte glæde

Føler mig priviligeret  før det går løs på min egen blog, har jeg fået lov til at øve mig i at skrive blogindlæg her på Camomilla, hvilket jeg er meget glad for :-)

I dag vil jeg åbne sløret for en skøn og nem værtindegave jeg lavede til min moster i forbindelse med hendes årlige julehygge.

Hvert år i november åbner min moster og hendes familie dørene op for julestue hjemme hos dem selv, her er lagt op til en hyggelig eftermiddag med alt hvad hjertet kan begærer,  gløgg, æbleskiver, klejner, brunkager, kanelkage…


Tænkte at det var på sin plads at lave lidt godt med for fødderne, (når hun har desket op med godter for munden) , nu har de efterhånden været lukket inde i et godt stykke tid. Ja mine har vel egentlig siden september hvor jeg satte sandaler og ballerinaer på hylden for at gå over til lukkede sko og senest vinterstøvler.

Når de en sjælden gang får frit spil, fortjener de lidt pleje og kærlighed.

Fodbadesalt
Gamle syltetøjsglas (gerne de små)
Salt med et højt mineralindhold fx salt fra det døde hav eller Epson salt
Tørret kamille
Tørret Lavendel
Jeg brugte 3 spsk lavendel og 3 spsk kamille til godt 1,5 kg salt, og det dufter af ret meget)


Sådan gør du:
1. Tag den mængde salt du skal bruge, Lavendel og Kamille. Hak alle ingredienserne i en hurtighakker, kan med fordel gøres af flere omgange.
2. Bland Saltblandingen godt rundt.
3. Put saltet i rengjorte og tørre syltetøjsglas / sylteglas og put etiket på glasset.
4. Lav en vejledning til hvordan saltet skal bruges og læg ved gaven (se evt billede).

Rigtig god fornøjelse!

Min etiket til saltet ser sådan ud:

Jeg printede kortet ud og limede på et GO-card (de gratis kort man kan få på cafeer) og lagde ved gaven

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.

Måske vi ses på Designpladsen her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive opdateret oftere, med både blogs og produkter.

De bedste hilsner Dorte


Jeg har puttet mit salt i et gammelt sylteglas på 340 ml, og som etiket har jeg lavet små stjerner i papirler, bagpå har jeg skrevet ”fodbadesalt med kamille og lavendel”


12. december # Halvt igennem julestress…


Dagens gæsteblogger er Dorte fra Designpladsen. Hun vil fortælle, hvordan man kan lave sin egen kryddersalt. Senere på dagen vil hun fortælle om, hvordan du kan lave din egen fodbadesalt, så kig endelig forbi igen i eftermiddag/aften :-)

Halvt igennem julestress...

Mit første gæsteblog- indlæg hvilken ære at få, også lige den 12/12/12- halvt igennem jule julestresset, halvt igennem julekalenderen, kalenderlyset, chokoladejulekalenderen med det dårlige chokolade som er en tradition at jeg får af min mormor…..

Hvorfor er det lige at dagene i december har det med at flyve af sted? For mit vedkommende skyldes det nok, at der de sidste mange år, har ligget en opgaveaflevering som enten skal afleveres lige før jul eller efter, ja i år hedder det aflevering den 3 januar. Klager ikke da jeg efter aflevering har studiefri i 2 uger, hvor jeg kan tage på januar shopping og gøre nogle gode fund :-) 

Med julen kommer ofte også gaver, jeg elsker at glæde med hjemmelavede gaver. Især hvis det falder i god jord, så kan man ikke andet end at være en smule stolt!

Jeg havde længe gået og overvejet, hvad jeg skulle lave af julegaver til min familie i år, men hvad det skulle være var svært. Det skulle ikke være det samme som sidste år, og også gerne noget jeg kunne lave relativt billigt. Efter at have været i sommerhus med min studiegruppe i Hundested, fik jeg en ide. I køkkenet i Hundested var de lækreste hjemmelavede kryddersalte, lige til at proppe på en håndmad.

Efter en hurtig søgning på nettet, gik det op for mig, hvor enkelt det kan gøres at lave lækkert kryddersalt, så med en håndsrækning til venner og familie om at gemme gamle syltetøjsglas blev det muligt at lave kryddersalt til en rimelig penge.


Kryddersalt, ca. 250 g
Gamle syltetøjsglas (gerne de små)
250 g Flagesalt / havsalt
1 økologisk appelsin eller 2 økologiske citroner
2-3 stilke rosmarin eller 6 kviste timian

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 100 grader. Skær skallen af citrusfrugten (uden den hvide hinde) og hak den i en hurtighakker med rosmarinnåle eller timianblade og lidt af saltet.
2. Bland det med resten af saltet og bred det ud på en bageplade med bagepapir. Sæt pladen i ovnen i 30-45 min.
3. Vend rundt i det et par gange undervejs. Fordel i tørre glas og luk til med det samme. Opbevar mørkt og køligt.

Velbekomme!

Jeg har fundet opskriften på denne side og er sikker på det bliver et hit som gave.

Saltet jeg har valgt at bruge er fra urtekram, og købt til 20 kr. for 1 kg på denne side.  

Jeg har valgt at bruge groft atlanterhavssalt fra urtekram, valget faldt på dette produkt da det er uraffineret og dermed bibeholder det naturlige indhold af mineraler og sporstoffer som er med til at give saltet en karakteristisk smag.

Jeg har valgt at kun at lave en slags, den med Rosmarin og Appelsin, og hold da helt op hvor dufter det bare dejligt. Lavede desværre ikke nok så jeg selv kunne beholde en kryddelsalt, men har stadig en pose salt tilbage, så min plan er at når jeg har fået samlet lidt flere syltetøjsglas så skal jeg lave endnu en portion.

I stedet for lave de klassiske mærkater, har jeg valgt at skrive navnet på små hjerter jeg har lavet af papirler og binde på glassene.

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.
Måske vi ses på designpladsen.dk her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive opdateret oftere, med både blogs og produkter.

De bedste hilsner Dorte


PS. På billedet ses mit kryddersalt med etiket lavet i papirsler. Jeg var så heldig at finde nogle sylteglas i min lokale Netto, sat virkelig meget ned. Så det endte med at jeg fyldte saltet i disse glas samt de syltetøjsglas jeg allerede havde fået fingrene i. 


11. december 2012

11. december # julegave indkøb


 Her den 11. december vil jeg dele lidt af min lørdag med jer, hvor jeg var på julegave-shopping sammen med min familie. Det er ikke en vane endnu at blogge hver dag (selvom jeg gør det) og derfor fik jeg ikke taget så mange billeder. 


Her er dog en skøn kop kaffe med et styks juletræ eller blad - kald det hvad du vil - fra Joe and the juice. Kaffen var min mors, jeg selv fik en dejlig sports jucie - sund som sport og spækket med frisk frugt - vildt lækkert! Ved siden af ser du den smukke lys-udsmykning på Magasin på Kgs. Nytorv - det er julestemning der vil noget :-) 

De næste billeder er af forfærdelig kvalitet - nogle værre end andre. Jeg har skudt dem i går aftes med min telefon og den kombi er virkelig ikke god! Alligevel skal de med, for det er jo begrænset, hvilke indkøb, jeg kan vise frem i denne måned. Disse indkøb blev til mig selv:
  
1: God jul bogstaver fra Søsterne Grene. 2: Snørebånd fra Søsterne Grene til kort som dette (klik-klik). 3: Bortstans fra Søsterne Grene. 4: Grafisk gavepapir fra Ordning & Reda samt Paperchase. Jeg fandt først det stribede hos Ordning & Reda og lige efter fandt jeg det trekantet hos Paperchase. Jeg besluttede først ikke at købe den sidste rulle, men jeg måtte gå tilbage, for det er da fantastisk. Nu mangler jeg bare noget fint bånd. Jeg glæder mig så meget til at pakke julegaverne ind!

I morgen er der hele to DIYs at hente her på bloggen. Dorte fra Designpladsen vil skrive om, hvordan du kan lave din egen skønne kryddersalt og senere på dagen, hvordan du kan lave din egen fodbadesalt  - måske en god gaveidé til en du holder af. 



1. december 2012

1. december # Julefrokostdag

Så blev det 1. december og nedtællingen til jul starter for alvor. Jeg har haft en travl formiddag og er netop på vej ud af døren. Jeg skal til julefrokost med mit arbejde og det glæder jeg mig til. 



Jeg har brugt tiden på, at bage brød og lave gave til vores pakkeleg. Nu ligger det hele klar, så jeg kan læsse cyklen og køre af sted. 

Som mine søde læsere får I mulighed for at se, hvad der gemmer sig i pakken :-)


Det er ikke første gang, jeg har brugt det som gave i pakkeleg og det plejer at være et hit. Nu må vi se om de søde pædagoger, har lyst til at vinde en million. 

Nu må jeg afsted - god dag til jer allesammen!

OG husk min give away som slutter i morgen :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...