Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag

23. december 2012

23. december # Dagen før dagen


Sneen daler og fyger - mon ikke det bliver en hvid jul i år?!

Jeg er stadig lidt småsyg, men jeg regner stærk med, at jeg er klar til i morgen. 
Det er en af de dage, jeg slet ikke har lyst til, at gå glip af!

Jeg har fået lavet nogle af mine til og fra kort - resten må jeg lige bikse sammen i morgen. Jeg har brugt nogle pap-hjerter, som jeg har betrukket med guldpapir, hvorpå jeg har stemplet et julemotiv. Bagpå har jeg limet et sort hjerte, hvor jeg har stemplet "til og fra", "god jul" samt tilføjet modtaget, afsender og små snefnug med en guld tusch. til sidst har jeg limet en sort bast-snøre på, så det er lige til at hænge på julegaven :-)
  


Ja, og julegaverne i år - de ser nogenlunde sådan her ud. Mit fantastiske grafiske papir er ikke så juleagtigt, men jeg prøver lidt nyt i år - farver, ja tak! Som du kan se mangler der stadig nogle gavemærker. 


Til aften har jeg lavet konfekt med min søster - hygge, hygge :-)

Er du klar til jul?

12. december 2012

12. december fortsat - Hjemmelavet værtindegave skabte glæde


Så er Dorte fra Designpladsen tilbage igen! Denne gang handler det om skøn forkælelse til dine vinter-fødder :-)

Hjemmelavet værtindegave skabte glæde

Føler mig priviligeret  før det går løs på min egen blog, har jeg fået lov til at øve mig i at skrive blogindlæg her på Camomilla, hvilket jeg er meget glad for :-)

I dag vil jeg åbne sløret for en skøn og nem værtindegave jeg lavede til min moster i forbindelse med hendes årlige julehygge.

Hvert år i november åbner min moster og hendes familie dørene op for julestue hjemme hos dem selv, her er lagt op til en hyggelig eftermiddag med alt hvad hjertet kan begærer,  gløgg, æbleskiver, klejner, brunkager, kanelkage…


Tænkte at det var på sin plads at lave lidt godt med for fødderne, (når hun har desket op med godter for munden) , nu har de efterhånden været lukket inde i et godt stykke tid. Ja mine har vel egentlig siden september hvor jeg satte sandaler og ballerinaer på hylden for at gå over til lukkede sko og senest vinterstøvler.

Når de en sjælden gang får frit spil, fortjener de lidt pleje og kærlighed.

Fodbadesalt
Gamle syltetøjsglas (gerne de små)
Salt med et højt mineralindhold fx salt fra det døde hav eller Epson salt
Tørret kamille
Tørret Lavendel
Jeg brugte 3 spsk lavendel og 3 spsk kamille til godt 1,5 kg salt, og det dufter af ret meget)


Sådan gør du:
1. Tag den mængde salt du skal bruge, Lavendel og Kamille. Hak alle ingredienserne i en hurtighakker, kan med fordel gøres af flere omgange.
2. Bland Saltblandingen godt rundt.
3. Put saltet i rengjorte og tørre syltetøjsglas / sylteglas og put etiket på glasset.
4. Lav en vejledning til hvordan saltet skal bruges og læg ved gaven (se evt billede).

Rigtig god fornøjelse!

Min etiket til saltet ser sådan ud:

Jeg printede kortet ud og limede på et GO-card (de gratis kort man kan få på cafeer) og lagde ved gaven

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.

Måske vi ses på Designpladsen her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive opdateret oftere, med både blogs og produkter.

De bedste hilsner Dorte


Jeg har puttet mit salt i et gammelt sylteglas på 340 ml, og som etiket har jeg lavet små stjerner i papirler, bagpå har jeg skrevet ”fodbadesalt med kamille og lavendel”


12. december # Halvt igennem julestress…


Dagens gæsteblogger er Dorte fra Designpladsen. Hun vil fortælle, hvordan man kan lave sin egen kryddersalt. Senere på dagen vil hun fortælle om, hvordan du kan lave din egen fodbadesalt, så kig endelig forbi igen i eftermiddag/aften :-)

Halvt igennem julestress...

Mit første gæsteblog- indlæg hvilken ære at få, også lige den 12/12/12- halvt igennem jule julestresset, halvt igennem julekalenderen, kalenderlyset, chokoladejulekalenderen med det dårlige chokolade som er en tradition at jeg får af min mormor…..

Hvorfor er det lige at dagene i december har det med at flyve af sted? For mit vedkommende skyldes det nok, at der de sidste mange år, har ligget en opgaveaflevering som enten skal afleveres lige før jul eller efter, ja i år hedder det aflevering den 3 januar. Klager ikke da jeg efter aflevering har studiefri i 2 uger, hvor jeg kan tage på januar shopping og gøre nogle gode fund :-) 

Med julen kommer ofte også gaver, jeg elsker at glæde med hjemmelavede gaver. Især hvis det falder i god jord, så kan man ikke andet end at være en smule stolt!

Jeg havde længe gået og overvejet, hvad jeg skulle lave af julegaver til min familie i år, men hvad det skulle være var svært. Det skulle ikke være det samme som sidste år, og også gerne noget jeg kunne lave relativt billigt. Efter at have været i sommerhus med min studiegruppe i Hundested, fik jeg en ide. I køkkenet i Hundested var de lækreste hjemmelavede kryddersalte, lige til at proppe på en håndmad.

Efter en hurtig søgning på nettet, gik det op for mig, hvor enkelt det kan gøres at lave lækkert kryddersalt, så med en håndsrækning til venner og familie om at gemme gamle syltetøjsglas blev det muligt at lave kryddersalt til en rimelig penge.


Kryddersalt, ca. 250 g
Gamle syltetøjsglas (gerne de små)
250 g Flagesalt / havsalt
1 økologisk appelsin eller 2 økologiske citroner
2-3 stilke rosmarin eller 6 kviste timian

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 100 grader. Skær skallen af citrusfrugten (uden den hvide hinde) og hak den i en hurtighakker med rosmarinnåle eller timianblade og lidt af saltet.
2. Bland det med resten af saltet og bred det ud på en bageplade med bagepapir. Sæt pladen i ovnen i 30-45 min.
3. Vend rundt i det et par gange undervejs. Fordel i tørre glas og luk til med det samme. Opbevar mørkt og køligt.

Velbekomme!

Jeg har fundet opskriften på denne side og er sikker på det bliver et hit som gave.

Saltet jeg har valgt at bruge er fra urtekram, og købt til 20 kr. for 1 kg på denne side.  

Jeg har valgt at bruge groft atlanterhavssalt fra urtekram, valget faldt på dette produkt da det er uraffineret og dermed bibeholder det naturlige indhold af mineraler og sporstoffer som er med til at give saltet en karakteristisk smag.

Jeg har valgt at kun at lave en slags, den med Rosmarin og Appelsin, og hold da helt op hvor dufter det bare dejligt. Lavede desværre ikke nok så jeg selv kunne beholde en kryddelsalt, men har stadig en pose salt tilbage, så min plan er at når jeg har fået samlet lidt flere syltetøjsglas så skal jeg lave endnu en portion.

I stedet for lave de klassiske mærkater, har jeg valgt at skrive navnet på små hjerter jeg har lavet af papirler og binde på glassene.

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.
Måske vi ses på designpladsen.dk her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive opdateret oftere, med både blogs og produkter.

De bedste hilsner Dorte


PS. På billedet ses mit kryddersalt med etiket lavet i papirsler. Jeg var så heldig at finde nogle sylteglas i min lokale Netto, sat virkelig meget ned. Så det endte med at jeg fyldte saltet i disse glas samt de syltetøjsglas jeg allerede havde fået fingrene i. 


11. december 2012

11. december # julegave indkøb


 Her den 11. december vil jeg dele lidt af min lørdag med jer, hvor jeg var på julegave-shopping sammen med min familie. Det er ikke en vane endnu at blogge hver dag (selvom jeg gør det) og derfor fik jeg ikke taget så mange billeder. 


Her er dog en skøn kop kaffe med et styks juletræ eller blad - kald det hvad du vil - fra Joe and the juice. Kaffen var min mors, jeg selv fik en dejlig sports jucie - sund som sport og spækket med frisk frugt - vildt lækkert! Ved siden af ser du den smukke lys-udsmykning på Magasin på Kgs. Nytorv - det er julestemning der vil noget :-) 

De næste billeder er af forfærdelig kvalitet - nogle værre end andre. Jeg har skudt dem i går aftes med min telefon og den kombi er virkelig ikke god! Alligevel skal de med, for det er jo begrænset, hvilke indkøb, jeg kan vise frem i denne måned. Disse indkøb blev til mig selv:
  
1: God jul bogstaver fra Søsterne Grene. 2: Snørebånd fra Søsterne Grene til kort som dette (klik-klik). 3: Bortstans fra Søsterne Grene. 4: Grafisk gavepapir fra Ordning & Reda samt Paperchase. Jeg fandt først det stribede hos Ordning & Reda og lige efter fandt jeg det trekantet hos Paperchase. Jeg besluttede først ikke at købe den sidste rulle, men jeg måtte gå tilbage, for det er da fantastisk. Nu mangler jeg bare noget fint bånd. Jeg glæder mig så meget til at pakke julegaverne ind!

I morgen er der hele to DIYs at hente her på bloggen. Dorte fra Designpladsen vil skrive om, hvordan du kan lave din egen skønne kryddersalt og senere på dagen, hvordan du kan lave din egen fodbadesalt  - måske en god gaveidé til en du holder af. 



24. december 2011

Glædelig jul

Julegaverne er klar og jeg ønsker alle en fortryllet juleaften :-)

20. december 2011

Pigen der ikke kunne hækle...

...startede til aften et ambitiøst projekt 5 dage før jul...
... nemlig at hækle sine til- og fra-kort, fordi hun på en dejlig blog faldt over en DIY! Med hjælp fra her samt en tålmodig assisterende mor, lærte hun det sørme (nogenlunde) og er nu i fuld sving! Dog ved hun endnu ikke, om alle gaver juleaften bliver prydet med sådan en fin én, for for en nybegynder tager hver fastmaske den tid, den tar'  ;-) 

18. december 2011

En støvle, en tak og et hav af ternede pakker

Så er der lige tid til et indlæg herfra. Jeg har voldsomt travlt med at lægge sidste hånd på min uddannelse til pædagog og det er en proces, jeg ser frem til, jeg er godt igennem! Heldigvis har jeg afsat lidt tid til det kreative, for at kunne flytte tankerne lidt væk fra alle teorierne. Først et kort til min fætter, der blev 26 i går - endnu en basketstøvle af Donna design:
Et gyldent tak:
Forleden brugte jeg min aften på indpakning af julegaver - det er så hyggeligt! Jeg mangler stadig et par stykker, som jeg skal have købt i løbet af ugen. 
Indtil videre er til-og fra-kortene små orange dippe-dutter, som i ugens løb skal opgraderes til forhåbentlig fine hjemmelavede jule-tags :-) 

Jeg håber, I er ved at være klar til julen!
Tak for dit besøg :-)

25. december 2010

December 2010

Jeg var på julemarked i Berlin i slutningen af november og købte der en chokolade-julekalender til en lille dreng, jeg kender. Den har vagt stor glæde gennem december. Bag hver låge gemte der sig de flotteste figurer i mælkechokolade. Uhm!


Cille blev 15 i december - her er hendes fødselsdagskort:


Årets julegave indpakning og gavemærker:


Jeg sendte to julekort af sted i år:


Jeg lavede julegaver sammen med tre smådrenge, jeg kender. De lavede gaver til deres forældre/familie. De malede porcelænskrus og satte håndaftryk på viskestykker. Resultaterne blev rigtig fine!


På julemarkedet i Berlin fandt jeg denne navne-passepartout. På julemarkedet stod en mand med stor skæremaskine og skar den, mens jeg ventede - meget fin synes jeg. Se mere på: http://pretty-picture.de



Til sidst et fødselsdagskort til Benedicte, der blev 8 år:

4. december 2009

December 2009

Fødselsdagkort til Cille, som blev 14 år her i december:

Fødselsdagskort til Benedicte - 7 år:



Dette års julekort:






Et lille juletag:


Julegaver og kort til William og Josephine:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...