Viser opslag med etiketten stemning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stemning. Vis alle opslag

27. februar 2013

Forrygende og inspirerende workshop med viskelæder og sværte

I weekenden var jeg til stempelworkshop arrangeret af Puk og Mille. Mille lagde hus til workshoppen og Puk var underviser. 

Det var nogle rigtig hyggelige og lærerige timer, som jeg tilbragte sammen med Christina, 2 x Mette, Kirsten, Malene, Merete, Heidi og selvfølgelig Mille og Puk.   

Vi blev alle budt velkommen og fandt herefter vores plads om bordet. Vi fik hver en stak papir, kuverter og stickers som vi kunne trylle med i løbet af formiddagen og bringe resterne med os hjem. Sponsorerne for dagen var Søsterne Grene og Creas. 


Et fint bordkort med et sødt kaninstempel - selvfølgelig et stempel, som Puk selv havde lavet.  


Det flotte udvalg af papir, kuverter og stickers:


Vi havde mange materialer på bordet. Jeg havde taget en del med selv, men jeg havde ikke brug for særlig meget af det, for der var simpelthen ALT, hvad vi skulle bruge (også kage! ja og kaffe/the). 


Vi lagde ud med at tegne skitser og senere skar vi vores stempler ud i viskelæder ved hjælp af en meget enkelt teknik, som du kan læse mere om her!

Teknikken er simpel, men kan udvides alt efter dit motiv, derfor er der masser af udvikling og muligheder i teknikken. Vi lagde ud med at lave et stempel af viskelæderet for enden af en blyant. Jeg lavede et trekant-stempel:  


Bagefter fik vi gang i at tegne skitser, udvælge motiv og begynde at skære med linoleums-kniven. Mit andet stempel blev dette:
   


Jeg nåede lige endnu et - nemlig dette: 


Jeg har ikke fået taget billeder af os alle i aktion, men du kan se flere billeder fra workshoppen og de andres stempler hos: 





På vej hjem smuttede jeg i Tiger og indkøbte en stak viskelæder og hjemme bestilte jeg en linoleums kniv, for jeg er langt fra færdig med at lave stempler. En helt ny verden er åbnet og den vil jeg klart undersøge nærmere. Der er jo nærmest ingen grænser for motiv, så længe tålmodigheden kan holde til det. 


Jeg havde taget en gavepose med til Mille og Puk, der stod for arrangementet. Jeg havde søgt lidt rundt på deres blogs for at finde inspiration:


lys / knapper til Puk - cupcake-vedhæng til Mille / slikkepinde / vokset neonsnor / stickers: dots i neon, guldstjerne / stempel / masking tape / en krukke m. låg:   


Krukken med låg havde jeg købt i Søsterne Grene. Jeg havde selv "pimpet" den op med papir og perler på låget. Jeg lavede det efter Cecilies DIY:




Det er første gang jeg har mødt kreative blog-kvinder live og det var rigtig god og hyggelig oplevelse! Workshoppen var virkelig godt tilrettelagt og jeg fik rigtig meget ud af at deltage. 

:-)

30. december 2012

De urørlige

En fantastisk film, som du bør se - det er feel good op over begge ører :-)


26. december 2012

Solskin gør glad



Smuk dag
Jeg elsker forår og denne dag er faktisk helt forårsagtig :-)
Måske lidt kedeligt i december, men jeg er glad og tilfreds med solskin og plusgrader. 

23. december 2012

23. december # Dagen før dagen


Sneen daler og fyger - mon ikke det bliver en hvid jul i år?!

Jeg er stadig lidt småsyg, men jeg regner stærk med, at jeg er klar til i morgen. 
Det er en af de dage, jeg slet ikke har lyst til, at gå glip af!

Jeg har fået lavet nogle af mine til og fra kort - resten må jeg lige bikse sammen i morgen. Jeg har brugt nogle pap-hjerter, som jeg har betrukket med guldpapir, hvorpå jeg har stemplet et julemotiv. Bagpå har jeg limet et sort hjerte, hvor jeg har stemplet "til og fra", "god jul" samt tilføjet modtaget, afsender og små snefnug med en guld tusch. til sidst har jeg limet en sort bast-snøre på, så det er lige til at hænge på julegaven :-)
  


Ja, og julegaverne i år - de ser nogenlunde sådan her ud. Mit fantastiske grafiske papir er ikke så juleagtigt, men jeg prøver lidt nyt i år - farver, ja tak! Som du kan se mangler der stadig nogle gavemærker. 


Til aften har jeg lavet konfekt med min søster - hygge, hygge :-)

Er du klar til jul?

19. december 2012

19. december # Tivoli i regnvejr


I søndags havde min farmor inviteret min familie og jeg i Tivoli. Det er en fast og meget dejlig tradition i december måned. Vi mødes til frokost og frokosten indtages altid i Grøften. Her serverer de rigtig dejlig mad - både varm mad og smørrebrød
De sidste to år har jeg faktisk valgt at bestille Grøftens vegetarret. Det er ikke fordi, jeg er vegetar, men fordi det er nogle virkelig lækre retter, de laver - menuen er skiftende. Denne gang var det en lækker grøn salat, forårsruller og div. dyppelse. Det smagte virkelig godt - ja, jeg spiste det hele :-) 


Tivoli er smukt pyntet i juletiden og det skulle vi selvfølgelig også beundre:


Julelys og boder med alverden ting og sager: 


Uhh ja, og så er der mange, mange sine julesager at shoppe, hvis det er det, man vil:  



Dejlig onsdag til dig!

--- 

Du finder links til mine 3 give aways i min højre sidebar. 
Du er velkommen til at deltage, hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen.  

14. december 2012

14. december # Her dufter lidt af pebernødder


Dagens indlæg byder på en mulighed i weekenden - nemlig muligheden for at bage de lækreste pebernødder! 



Du skal bruge: 
250 g. smør i klumper (ikke smeltet)
250 g. sukker
1 dl. fløde 
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. hvid peber
1 tsk. stødt kanel 
1 tsk. kardemomme 
1 tsk. bagepulver 
1 tsk. natron
500 g. mel  


Bland smør og sukker sammen i en skål. Jeg startede med min el-pisker, men gik over til håndkraft - el-piskeren kunne ikke rigtig klare mosten. Har du en røremaskine kan du sagtens blande dejen i den.  


Bland fløden i smør og sukker-bladningen og rør det sammen. 


Herefter putter du resten af ingredienserne i og blander det hele godt sammen til en sammenhængende dej.   


Rul pølser af dejen og skær dejen i passende størrelse. Tril herefter dejen til fine kugler. Jeg lavede mine i alm. pebernødde-størrelse, men det er jo op til dig, hvordan dine pebernødder skal se ud. 
(de hæver ikke så meget under bagning).  

  
Placer pebernødderne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 gr. (varmluft) i 8-10 min. Jeg placerede mine øverst i ovnen - midt i ovnen blev mine brændt i bunden. 


Du får en fin stor portion pebernødder ud af en portion dej - mængden afhænger selvfølgelig af størrelsen på pebernødderne. 

Jeg har bagt to portioner ind til videre og har yderligere to portioner stående i køleskabet. Det tager en del tid, men resultatet er virkelig godt! Denne opskrift giver de lækreste krydrede pebernødder. 

Det er min kære kollega i vuggestuen, som har fundet opskriften her - den skulle eftersigende stamme fra Lagkagehuset. I vuggestuen har børnene bagt pebernødder til deres forældre og vi voksne blev så vilde med dem, at mange af os også har bagt dem hjemme i eget køkken. Uhmmmm.... 

Jeg vil bruge min store portion pebernødder som vært(inde)gaver. Jeg har købt små fine kagedåser i Søsterne Grene og ellers har jeg cellofanposer også købt hos Søsterne.

Min kære farmor fik lidt ekstra julegodter med sammen med sine pebernødderne og det blev hun vældig glad for :-)  


Nu står den på julefilm i tv :-)
Rigtig god aften til dig og dine!

og

 HUSK HUSK HUSK 

11. december 2012

11. december # julegave indkøb


 Her den 11. december vil jeg dele lidt af min lørdag med jer, hvor jeg var på julegave-shopping sammen med min familie. Det er ikke en vane endnu at blogge hver dag (selvom jeg gør det) og derfor fik jeg ikke taget så mange billeder. 


Her er dog en skøn kop kaffe med et styks juletræ eller blad - kald det hvad du vil - fra Joe and the juice. Kaffen var min mors, jeg selv fik en dejlig sports jucie - sund som sport og spækket med frisk frugt - vildt lækkert! Ved siden af ser du den smukke lys-udsmykning på Magasin på Kgs. Nytorv - det er julestemning der vil noget :-) 

De næste billeder er af forfærdelig kvalitet - nogle værre end andre. Jeg har skudt dem i går aftes med min telefon og den kombi er virkelig ikke god! Alligevel skal de med, for det er jo begrænset, hvilke indkøb, jeg kan vise frem i denne måned. Disse indkøb blev til mig selv:
  
1: God jul bogstaver fra Søsterne Grene. 2: Snørebånd fra Søsterne Grene til kort som dette (klik-klik). 3: Bortstans fra Søsterne Grene. 4: Grafisk gavepapir fra Ordning & Reda samt Paperchase. Jeg fandt først det stribede hos Ordning & Reda og lige efter fandt jeg det trekantet hos Paperchase. Jeg besluttede først ikke at købe den sidste rulle, men jeg måtte gå tilbage, for det er da fantastisk. Nu mangler jeg bare noget fint bånd. Jeg glæder mig så meget til at pakke julegaverne ind!

I morgen er der hele to DIYs at hente her på bloggen. Dorte fra Designpladsen vil skrive om, hvordan du kan lave din egen skønne kryddersalt og senere på dagen, hvordan du kan lave din egen fodbadesalt  - måske en god gaveidé til en du holder af. 



9. december 2012

9. december # Sne, kreativitet & en meget heldig vinder!


Sneen har i den grad dalet ned over landskabet i dag - hold da op, hvor er der faldet meget! 


Dagens indlæg blev et aftenindlæg, for jeg har været på farten. Jeg har passet en dreng og vi tog sammen på Louisiana - det var der ikke mange, der gjorde i dag. Aldrig har jeg set Louisiana så tomt på en søndag! 
Vi gik i Børnehuset og var kreative: 


Og så er det jo i dag, at jeg skal afsløre vinderen af denne uges give away, som er sponseret af Fox & Jane. Jeg har brugt Random.org til at finde vinderen, som er: 


MARIE! Tillykke Marie, send mig straks en mail på camillapam@gmail.com og jeg vil sende det fine Eva Rosenstand broderi til dig!

Tak til alle jer der har deltaget i denne uges give away - det har været hyggeligt med al den kommentar-aktivitet på bloggen. Og velkommen til nye læsere! Kig med igen i morgen, hvor den næste give away skydes i gang :-)

Jeg ønsker jer alle en god aften!

4. december 2012

4. december # Smukke julestjerner


I november havde jeg en kreativ aften med min søde veninde Dorte. Dorte har altid et hav af ideer og denne gang skulle vi lave de her flotte julestjerner:


Dorte havde fundet inspiration i et magasin og stjernerne var super lette at lave. Jeg synes selv, de er enormt dekorative. De kan hænges op med et stykke fiskesnører  så kan man ikke se snoren. Vi brugte forskelligt mønsterpapir (jeg tror karton er for stift) og lavede i mange forskellige farver og størrelser. 

Jeg fandt en tysk vejledning på favorit-siden Pinterest, som du kan se 

Vejledningen er tegnet, så alle kan være med - også selv om tysk ikke er dit hovedsprog :-) Lav firkanten mindre eller større og lav stjerner i mange størrelser. Det er let og enkelt og resultatet er noget så smukt. 

God fornøjelse med dine fine julestjerner! Hvis du prøver kræfter med dem, så smid endelig et link til din blog og dine julestjerner ved at kommentere dette indlæg. Du er også meget velkommen til at dele links til andre julestjerner gennem din kommentar og herigennem inspirere mig og alle de andre :-) 

Husk at en kommentar på indlægget her giver dig et ekstra lod i puljen i denne uges give away (det kræver at du har tilmeldt dig selve give away'en her og desuden skriver "give away" i din kommentar, så jeg ved, det er endnu et lod i puljen om det fine Eva Rosenstand årstidsbroderi. 

Ha' en skøn tirsdag og tak for dit besøg!

2. december 2012

2. december - fortsat # Julehygge & julestjerner

Så er jeg til adventshygge hos min veninde. Jeg har slået rekord i stjernefletning - sidste år fik jeg vist ikke flettet en eneste, fordi jeg farede vild i vejledningen :-) Nu har jeg flettet 1,5 på ingen tid - hurra for mig ;-)

Har du også gang i juleklipperierne i dag?

1. december 2012

1. december - fortsat # Lige nu

Alle pædagogerne sidder klar på Nørrebros teater med godt humør og god chokolade. Kan trolden tæmmes? Det får vi at se :-)


26. november 2012

Vi tager forskud på glæderne og åbner en låge i julekalenderen


Ja, vi tager forskud på glæderne og åbner en låge i Camomillas julekalender før tid. Her på bloggen vil der udkomme indlæg hver dag mellem d. 1 og 24. december. Jeg vil selv skrive indlæg, men det vil en række gæstebloggere også gøre, hvilket jeg er rigtig glad for, de har lyst til :-) Derudover vil der komme en række give aways og det skal du kun glæde dig til - det bliver helt fantastisk! 

Faktisk skal vi i dag skyde den første give away i gang her på bloggen. Præmien er sponsoreret af Kähler, som jeg sendte en mail i min jagt på de fineste præmier til jer læsere. Jeg er selv meget vild med Kählers produkter og det ved jeg også, at mange andre er og derfor skrev jeg en forespørgsel til dem. Kähler gav mig mulighed for at ønske et produkt, som I har mulighed for at vinde og jeg valgte dette: 


Jeg synes, Kählers Urbania lyshuse er noget så skønne. Jeg har desværre ikke selv nogle, men de står på min ønskeseddel denne jul. Lyshusene spreder en fantastisk hygge i stuen og er vildt flotte både sammen og hver for sig. Kähler skriver selv følgende om deres Urbania Lyshuse: 

Når du i den mørke tid tænder fyrfadslysene i Urbania lyshusene, flyder lys og varme ud i hjemmet, så dine hyggelige hjørner fremhæves på fineste vis. De fire Urbania lyshuse er inspireret af traditionel julepynt, og med deres enkle og samtidig poetiske formsprog passer de smukt ind i et moderne hjem. Deres udtryk er moderne, men har samtidig noget trygt og genkendeligt over sig, fordi vi får et hyggeligt og stilfuldt gensyn med den klassiske landsbykirke også til fyrfadslys. Lyshusene er en fortolkning af det moderne byrum og det ene fremstår som en modernistisk etagebygning, det andet giver associationer til kirkerummet og det tredje minder om et klassisk dansk byhus. 


For at have chance for at vinde det fine Urbania lyshus er der to ting, du skal gøre: 

1. Melde dig som fast læser af bloggen gennem Google Friend Connect, bloglovin eller facebook - og skrive i kommentaren, hvor igennem du følger bloggen. 

2. Skriv også i kommentaren, hvor det fine lyshus skal sprede hyggelig glæde i dit skønne jule-hjem. 

(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder begge krav for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Derudover er det vigtigt, du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)

Hvis du får lyst til at dele min give away på din blog/facebook eller andet, er du meget velkommen til det! Du kan blot bruge billedet herover,  

Jeg håber, I har lyst til at være med! Jeg trækker en vinder søndag den 2. december :-)

God dag til jer alle!


DENNE GIVE AWAY ER LUKKET FOR TILMELDING :-)
Kig med i morgen, hvor jeg starter en ny!

28. oktober 2012

Græskar som mand og knas

Jeg har lavet en græskarmand sammen med et par drenge i sidste uge. Det er en hyggelig aktivitet, synes jeg. 

1: Skær toppen af græskarret i et zigzag mønster. Jeg skar for og drengene stak i det 
efterfølgende med deres små knive. 

2: Tag toppen af og grav alt frugtkød og kerner ud af græskarret. Her kan børnene nemt være 
med. Det tager dog lidt tid, så kan tålmodigheden godt glippe lidt :-)

3: Igen en voksenopgave - skær øjne, næse og mund på din græskarmand. Den kan se ud på
 mange forskellige måder - kun fantasien sætter grænser ;-)

4: Da der er mange voksenopgaver, når man laver det med små børn, så kan man evt. give 
børnene de græskarstykker fra øjne, næse og mund, der er til overs til at lege med/skære i.
   

Vores græskar mand kom til at se sådan ud. Meget farlig er, hvad den er... For at få græskarrat til at holde
 lidt længere, plejer jeg at smøre det med Atamon. Jeg har også hørt, man kan bruge citron eller kokusfedt,
men det har jeg ikke erfaring med.

Jeg gemte græskarkernerne og ristede dem i ovnen

1: Gør græskarkernerne fri for frugtkød og skyl dem. Du kan evt. lade dem ligge og tørre til dagen efter 
- det gjorde jeg. Smelt lidt smør og put græskarkerner og den ønskede smag i og bland. Jeg lavede 
nogle med salt og nogle med sukker. Du kan også bruge div. krydderier. 

2: Fordel kernerne på en bageplade og put dem i ovnen, når den er 175 gr. varm. Jeg gav mine 
30 min. og det var nok lige i overkanten. Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte. 

4: Opbevar kernerne i en kagedåse, så har du lidt at snacke. De søde kerner vil jeg også bruge 
ovenpå yougurt. 

Tusind tak for dit besøg! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...