Viser opslag med etiketten december på Camomilla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten december på Camomilla. Vis alle opslag
24. december 2012
24. december # En dejlig dag
En dejlig dag har det været :-) Formiddags timerne tilbragte jeg i zoo sammen med en flok søde og juleglade mennesker. Her fra hjem og have de sidste julegaver færdige og pakket ned. Afsted til en propfuld kirke og nu på vej til julemiddag og aftenhygge. Det bliver helt sikkert også en dejlig juleaften :-)
Glædelig jul til dig og dine!
Se mere om
december på Camomilla,
hygge,
jul,
sjov,
vinter
23. december 2012
23. december # Dagen før dagen
Sneen daler og fyger - mon ikke det bliver en hvid jul i år?!
Jeg er stadig lidt småsyg, men jeg regner stærk med, at jeg er klar til i morgen.
Det er en af de dage, jeg slet ikke har lyst til, at gå glip af!
Jeg har fået lavet nogle af mine til og fra kort - resten må jeg lige bikse sammen i morgen. Jeg har brugt nogle pap-hjerter, som jeg har betrukket med guldpapir, hvorpå jeg har stemplet et julemotiv. Bagpå har jeg limet et sort hjerte, hvor jeg har stemplet "til og fra", "god jul" samt tilføjet modtaget, afsender og små snefnug med en guld tusch. til sidst har jeg limet en sort bast-snøre på, så det er lige til at hænge på julegaven :-)
Ja, og julegaverne i år - de ser nogenlunde sådan her ud. Mit fantastiske grafiske papir er ikke så juleagtigt, men jeg prøver lidt nyt i år - farver, ja tak! Som du kan se mangler der stadig nogle gavemærker.
Til aften har jeg lavet konfekt med min søster - hygge, hygge :-)
Er du klar til jul?
Se mere om
aktiviteter,
december på Camomilla,
gaveindpakning,
gaver,
hygge,
jul,
julegaver,
sjov,
stemning,
stempler
23. december # En sidste trommehvirvel...
Så skal jeg have trukket vinderen af den sidste give away i denne omgang. Er det mon DIG,
der har vundet en SHUFFLEbook, ja det skal vi nu finde ud af.
Derfor en sidste trommehvirvel, mens Random.org finder en vinder...
BUM, BUMMELUM, BUMBUM...
24 lodder i puljen - så kan det næsten ikke blive mere jule-agtigt. Det samme kan man sige om
vinderen, som er JULIE JENSEN!
Julie, du kan også finde "Bjørnen sover" i din nye SHUFFLEbook - jeg håber, den bringer en masse dejlige timer med sig hjemme hos dig og din familie :-)
Du må meget gerne sende mig din adresse, så vil jeg give den videre til SHUFFLEbook, så de kan sende din præmie til dig - camillapam@gmail.com.
Igen en stor tak til alle, der har leget med i denne give away. Et stort velkommen skal lyde til alle de nye læsere, som jeg inderligt håber har lyst til at blive hængende fremover :-)
Jeg havde faktisk lovet SHUFFLEbook at lave en anmeldelse af deres produkt "Kom og syng med os - jul", men med en meget forsinket levering (der ikke skyldes SHUFFLEbook) har det desværre ikke været muligt... Jeg modtog min SHUFFLEbook i går og jeg har da nået at kaste mit blik på den. Jeg synes, den er enormt indbydende at se på og så virker den overskuelig og gennemført. Det er meget lækre materialer og meget søde illustrationer. Jeg er så frygtelig ked af, jeg ikke fik nået at prøve den af med de kære børn i vuggeriet. Det må de have til gode til næste år...
22. december 2012
22. december # Vinderen af tapet fra KAiKU er...
Det er en dejlig opgave at trække endnu en vinder! Igen vil jeg sige tak for den store deltagelse og alle jeres kommentarer :-) Random.org var lykkens gudinde og vinderen er:
Lod nr. 26 var det sidste i puljen og dermed et bevis på, at det ikke altid er skidt at være til sidst.
Vinderen er Frk. Hansen!
Så kære Frk. Hansen send mig en mail med din adresse til camillapam@gmail.com, så skal jeg give den videre til KAiKU, så de kan sende det fine "In the rain" tapet til dig!
Min sidste december give away trækkes i morgen
22. december # En herlig vinder
Så blev det den 22. december og ja, jeg mangler at trække en vinder af gårsdagens give away..
Ak sygdommen har ramt mig her på den første dag i juleferie og sikke en skam, meeeen det skal nok gå over igen om ikke før så siden :-)
Og nu til den der vinder. Jeg synes, det har været vildt dejligt at læse alle jeres kommentarer! Jeg er så glad for, at størstedelen af jer har læst kravene til give awayen og skrevet lidt om, hvad I synes er det allerbedste ved julen. Det er nogle fantastiske kommentarer og jeg har nydt at læse dem alle. Det er lidt sjovere end de klassiske "Jeg deltager", "Jeg er med" eller "Et lod til mig" osv. :-)
Igen har Random.org været behjælpelig med at finde en vinder:
Bag lod nr. 19 gemmer der sig MAI og hvad Mai synes er det allerbedste ved julen, synes jeg er rigtig sjovt:
Jeg gad godt være en flue på væggen, når Mai lægger sig under juletræet og spejler sig i glaskuglerne - faktisk kunne jeg da helt få lyst til at prøve det selv :-)
Mai, du må meget gerne sende din adresse til: camillapam@gmail.com, så vil jeg sende præmien afsted til dig!
Tak til alle for at have deltaget i denne give away! Du kan stadig nå at smide lodder i de to andre give aways:
21. december 2012
Sidste chance for at deltage i ugens første give away!
HUSK at lægge lod i min puljen om viskestykkerne fra Design Letters med typografi af Arne Jacobsen - jeg trækker en vinder i eftermiddag!
Klik på billedet og kom direkte til min give away!
(du kan ikke deltage gennem dette indlæg)
Der er hele tre give aways på bloggen i denne uge :-)
Ha' en dejlig dag!
20. december 2012
20. december # Jul hos Frøken Stubba
Jeg er da helt paf over, at vi nu skriver den 20. december! At nå 20'erne betyder for alvor, at julen er lige om hjørnet - kun 4 dage tilbage :-) Som barn går tiden så uendelig langsom og som voksen kan man dårlig følge med... Men nok om det :-)
I dag har jeg endnu en gæsteblogger til dig! Denne gang er det Christina, der har bloggen Frøken Stubba:
Jul hos Frøken Stubba
Hejsa! Jeg har fået lov til at
være gæsteblogger her hos Camomilla, og det er jeg vildt glad for! Så kommer
næste problem bare.. Hvad skal man skrive i sådan et indlæg? Hvad vil folk læse
om og hvordan skal jeg formidle det? Jeg har valgt at skrive indlægget, som
havde jeg skrevet det på min egen blog.. Eller, sådan næsten da. Jeg skal
skrive et juleindlæg – og det passer mig fint, for jeg elsker julen. Det er
simpelthen noget af det bedste der findes! Jeg elsker julen, stemningen,
duftene, farverne, smagene, julesangene – ja, faktisk det hele.
Hjemme hos os, er det først ved
at blive rigtig jul, når vi har pyntet lejligheden op med en masse dejlig
julepynt - og jeg synes det er fantastisk og super hyggeligt, når man fx selv
laver sit pynt og sine dekorationer, så julen på den måde bliver personlig.
Dog har jeg min skepsis omkring
denne års jul. Jeg har lagt min kost og så videre om, fordi jeg har et mål om
at tabe mig. Jeg får lidt ondt i maven af at tænke over, at jeg skal udelade
nogle ting, for det er som om at julehygge og vægttab ikke hænger super godt
sammen. Derfor har jeg sat mig for at finde alternative opskrifter/idéer til
kage, maden og alt det andet man spiser i december måned – men dog uden at være
fanatisk omkring det; for jeg tænker at det også skal være realistisk, og jeg
er virkelig en sukkergris!
Jeg
elsker at bage, så for mig er det helt fantastisk at der er så mange lækre
opskrifter at bruge i december (de kan selvfølgelig bruges året
rundt, men jødekager og finskbrød hører sig bare mere til i december). Jeg har
derfor fundet denne opskrift på småkager, som jeg synes smager rigtig godt.
Desværre er det bare sådan, at mange af julekagerne i december ikke er særlig
sunde; så må man nøjes med at tage en enkelt engang imellem.
Glædelig jul til jer alle!
---
Du finder links til mine 3 give aways i min højre sidebar.
Du er velkommen til at deltage, hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen.
Du finder links til mine 3 give aways i min højre sidebar.
Du er velkommen til at deltage, hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen.
Se mere om
blog,
december på Camomilla,
gæsteblogger,
hygge,
jul,
opskrift,
smukke ting
19. december 2012
19. december # Tivoli i regnvejr
I søndags havde min farmor inviteret min familie og jeg i Tivoli. Det er en fast og meget dejlig tradition i december måned. Vi mødes til frokost og frokosten indtages altid i Grøften. Her serverer de rigtig dejlig mad - både varm mad og smørrebrød
.
De sidste to år har jeg faktisk valgt at bestille Grøftens vegetarret. Det er ikke fordi, jeg er vegetar, men fordi det er nogle virkelig lækre retter, de laver - menuen er skiftende. Denne gang var det en lækker grøn salat, forårsruller og div. dyppelse. Det smagte virkelig godt - ja, jeg spiste det hele :-)
Tivoli er smukt pyntet i juletiden og det skulle vi selvfølgelig også beundre:
Julelys og boder med alverden ting og sager:
Uhh ja, og så er der mange, mange sine julesager at shoppe, hvis det er det, man vil:
Dejlig onsdag til dig!
---
Du finder links til mine 3 give aways i min højre sidebar.
Du er velkommen til at deltage, hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen.
Du finder links til mine 3 give aways i min højre sidebar.
Du er velkommen til at deltage, hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen.
Se mere om
aktiviteter,
december på Camomilla,
hygge,
jul,
oplevelser,
smil,
smukke ting,
stemning
18. december 2012
18. december # Rigtig god jul, glædeligt nytår og håber du får en skøn FASTELAVN
Dorte fra Designpladsen har skrevet endnu et dejligt blog-indlæg, som jeg vil dele med dig i dag :-)
Rigtig god jul, glædeligt Nytår og håber du får en skøn FASTELAVN
Min lille nevø fyldte et år i går den 17 december, så et julebarn er vist på sin rette
plads at kalde ham. Skøn lille dreng, som vi alle nød at kunne fejre med
boller, lagkage og højt humør.
Sidste år syede jeg et gepard
fastelavnskostume til ham, min plan var
at de sammen skulle slå katten af tønden på den skole hvor min søsters kæreste
arbejder, men det blev ikke til en fastelavnsfest så han fik aldrig kostumet
på.
Nu er min forhåbning, at de fejre
fastelavn i den vuggestue hvor han er startet, for i år har jeg syet et
Løve-kostume.
Kostumet er syet af materialer der kan tåles at blive vasket – mange gange, så hvis blot størrelsen passer kan det bruges længe. Det er syet i gult stretch velour, og manken er satinbånd 3,8 mm bred i fire forskellige farver, gul, orange, brun og lys brun hvilket tilsammen giver en farvefornemmelse af en hanløve manke.
Jeg har lavet mønstret ud fra et
mønster på en heldragt med hætte, hvorpå jeg har påsyet manke og hale.
Produkter.
Gult stretch velour (købt her)
Satinbånd (købt her)
I 2013 falder fastelavn på den 10
februar, og er 49 dage før påskesøndag.
Hvad skal du mon være til
fastelavn?
Slut vil jeg ønske jer alle en
rigtig glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.
Måske vi ses på designpladsen.dk
her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive
opdateret oftere, med både blogs og produkter.
De bedste hilsner Dorte
---
Du finder links til mine 3 give aways i min højre sidebar.
Du er velkommen til at deltage, hvis du endnu ikke har lagt lodder i puljen.
Se mere om
børn,
december på Camomilla,
Designpladsen,
DIY,
kreativitet,
sjov,
syning
17. december 2012
17. december fortsat # Give away 3
Ugens tredje give away er sponseret af SHUFFLEbook. SHUFFLEbook er ikke en helt almindelig bog, men derimod sjov, hygge og nærvær samlet i en boks. SHUFFLEbook har lige nu 6 forskellige produkter og de har sagt ja til at give jer læsere lov til at vinde en af deres fantastiske sangbøger.
For at deltage i konkurrencen om denne boks, skal du blot skrive en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller, hvilken børnesang, der er din eller dit barns ynglings.
(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder de krav, der er opsat for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod. Derudover er det vigtigt, at du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)
Denne give away er nu lukket for tilmelding!
Denne give away er nu lukket for tilmelding!
17. december fortsat # Give away 2
Så nu vil jeg skyde denne uges 2. give away i gang. Denne give away er sponseret af KAiKU. KAiKU er både en fysisk butik i København og en skøn webshop, hvor søsterene Dorte og Stine har et sortiment af lækkert skandinavisk design. Dorte og Stine har sagt ja til, at jeg kan udlodde en præmie fra KAiKU til mine læsere. Den skønne præmie kan være med til at fornye børneværelset - måske hjemme hos dig!
For at deltage i konkurrencen om det smukke tapet, skal du blot skrive en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller, hvilket tapet du allerbedst kunne tænke dig at vinde.
Se de store udvalg af tapeter lige her!
Har du lyst til at følge bloggen på den ene, anden, tredje eller fjerde måde, er du mere end velkommen. Vil du dele min give away med andre, kan du blot bruge billedet herover.
(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder de krav, der er opsat for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod. Derudover er det vigtigt, at du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)
Denne give away er nu lukket for tilmelding!
Du kan stadig nå at deltage endnu en give away!
Vil du vinde en SHUFFLEbook? Så klik her!
16. december 2012
16. december # Og vinderen er...
Så er det blevet tid til at trække en vinder af denne uges give away sponseret af Designpladsen. Med en håndfuld lodder i puljen valgte jeg selv at trække en vinder og vinderen blev:
Tillykke Mette!!
Det er klart værd at kigge forbi Mettes blog, hvis du er vild med Neglerier. Her blogger fire piger om de mest fantastiske negle. Jeg blev i hvert fald meget imponeret over, hvad man kan med negle - hold da helt op ;-)
Mette, du må meget gerne sende mig en mail med din adresse, så vil jeg sende din præmie til dig:
camillapam@gmail.com
Mange tak til jer, der har deltaget i min give away. Vi (Dorte & jeg) kan se der er kommet en del likes på Facebook og det er jo rigtig dejligt!
I næste uge er der gevinster at hente både fredag, lørdag og søndag, så hold dig til - der er noget for enhver smag. Jeg præsenterer præmierne i morgen, så kig endelig forbi!
Ha' nu en fantastisk 3. søndag i advent!
15. december 2012
15. december # Pinterest inspiration
Datoen er d. 15. december og juleferien rykker tættere og tættere på :-) Nu er det weekend og det er også dejligt!
Er du egentlig på Pinterest? Jeg er selv stor fan af programmet, som kan huske alle mine inspirationskilder for mig. Jeg bruger det ret flittigt og har på nuværende tidspunkt 943 pins indenfor forskellige kategorier.
Mange af ideerne er indtil videre forblevet som ideer, men et par ideer har jeg dog prøvet af. En af dem vil jeg vise dig i dag. Ideen er ret genial, hvis du som mig har enormt meget bånd. Og enkelt er det:
Du skal bruge:
Dit kaos af bånd
Store ispinde (kan købes i Panduro)
Knappenåle (mine er fra Søsterne Grene)
Du vikler simpelhen båndet om ispinden og sætter enden fast med en knappenål. Så har du styr på det!
Jeg udtænker jævnligt nye ideer til, hvordan jeg skal opbevare alle mine kreative materialer. Hver gang finder jeg den bedste, men efter noget tid er der brug for et nyt system. Systemet til bånd, som jeg nu har lavet, er jeg meget glad for. Nu skal jeg bare finde en æske eller et glas at opbevare de mange bånd-ispinde i.
Og når vi nu taler systemer, så er det her systemet over bloggen i december måned:
24 dage er mange og væggen med post-it's er en kæmpe hjælp til overblikket :-)
Ha' en dejlig dag allesammen og tak fordi du kiggede fordi!
HUSK HUSK HUSK
Se mere om
december på Camomilla,
DIY,
kreativitet,
materialer,
pinterest
14. december 2012
14. december # Her dufter lidt af pebernødder
Dagens indlæg byder på en mulighed i weekenden - nemlig muligheden for at bage de lækreste pebernødder!
Du skal bruge:
250 g. smør i klumper (ikke smeltet)
250 g. sukker
1 dl. fløde
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. hvid peber
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
500 g. mel
Bland smør og sukker sammen i en skål. Jeg startede med min el-pisker, men gik over til håndkraft - el-piskeren kunne ikke rigtig klare mosten. Har du en røremaskine kan du sagtens blande dejen i den.
Bland fløden i smør og sukker-bladningen og rør det sammen.
Herefter putter du resten af ingredienserne i og blander det hele godt sammen til en sammenhængende dej.
Rul pølser af dejen og skær dejen i passende størrelse. Tril herefter dejen til fine kugler. Jeg lavede mine i alm. pebernødde-størrelse, men det er jo op til dig, hvordan dine pebernødder skal se ud.
(de hæver ikke så meget under bagning).
Placer pebernødderne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 gr. (varmluft) i 8-10 min. Jeg placerede mine øverst i ovnen - midt i ovnen blev mine brændt i bunden.
Du får en fin stor portion pebernødder ud af en portion dej - mængden afhænger selvfølgelig af størrelsen på pebernødderne.
Jeg har bagt to portioner ind til videre og har yderligere to portioner stående i køleskabet. Det tager en del tid, men resultatet er virkelig godt! Denne opskrift giver de lækreste krydrede pebernødder.
Det er min kære kollega i vuggestuen, som har fundet opskriften her - den skulle eftersigende stamme fra Lagkagehuset. I vuggestuen har børnene bagt pebernødder til deres forældre og vi voksne blev så vilde med dem, at mange af os også har bagt dem hjemme i eget køkken. Uhmmmm....
Jeg vil bruge min store portion pebernødder som vært(inde)gaver. Jeg har købt små fine kagedåser i Søsterne Grene og ellers har jeg cellofanposer også købt hos Søsterne.
Min kære farmor fik lidt ekstra julegodter med sammen med sine pebernødderne og det blev hun vældig glad for :-)
Nu står den på julefilm i tv :-)
Rigtig god aften til dig og dine!
og
HUSK HUSK HUSK
13. december 2012
13. december # Inspiration i børnehøjde
13. december byder på inspiration og ikke mindst kreativitet i børnehøjde. Jeg vil starte med at vise Romeos engle frem. Romeo er 6 år og han er vild med at skabe mange forskellige kreative ting. Han er meget inspireret fra Shane fra "Shanes verden" og med inspiration herfra skabte han sin egen udgave af små engle af æggebakker. Jeg synes, de blev vældig fine:
Materialer: Æggebakke-toppe, hobbymaling, piberenser, glansbilleder med engle-hoveder, hvide fjer, limpistol samt snor til ophæng.
1. Æggebakke-toppen klippes fri fra æggebakken.
2: Den males i den ønskede farve.
3: En piberenser-kugle limes på toppen af æggebakke-toppen med en limpistol.
4: Herpå limes et engle-hoved på med en limpistol.
5: En hvid fjer limes på som vinger med en limpistol.
6: En lille ophængssnor sættes fast øverst i englen.
7: Hæng din fine engel op et hyggeligt sted.
I Børnehuset på Louisiana så jeg i søndags billederne her:
En almindelig kanvas-ramme er vendt med lærredsiden nedad. På bagsiden er der først tegnet med blyant og herefter har de malet ovenpå med akryl-maling. Trærammen som er på lærredet i forvejen er malet i sort og giver den perfekte ramme til det fine motiv. Jeg synes ideen er super genial!
Se mere om
aktiviteter,
børn,
december på Camomilla,
DIY,
genbrug,
hygge,
jul,
kreativitet,
sjov
12. december 2012
12. december fortsat - Hjemmelavet værtindegave skabte glæde
Så er Dorte fra Designpladsen tilbage igen! Denne gang handler det om skøn forkælelse til dine vinter-fødder :-)
Hjemmelavet værtindegave skabte glæde
Føler mig priviligeret før det går løs på min egen blog,
har jeg fået lov til at øve mig i at skrive blogindlæg her på Camomilla,
hvilket jeg er meget glad for :-)
I dag vil jeg åbne sløret for en skøn og nem værtindegave
jeg lavede til min moster i forbindelse med hendes årlige julehygge.
Hvert år i november åbner min moster og hendes familie
dørene op for julestue hjemme hos dem selv, her er lagt op til en hyggelig
eftermiddag med alt hvad hjertet kan begærer,
gløgg, æbleskiver, klejner, brunkager, kanelkage…
Tænkte at det var på sin plads at lave lidt godt med for
fødderne, (når hun har desket op med godter for munden) , nu har de efterhånden
været lukket inde i et godt stykke tid. Ja mine har vel egentlig siden
september hvor jeg satte sandaler og ballerinaer på hylden for at gå over til
lukkede sko og senest vinterstøvler.
Når de en sjælden gang får frit spil, fortjener de lidt
pleje og kærlighed.
Fodbadesalt
Gamle syltetøjsglas (gerne de små)
Salt med et højt mineralindhold fx
salt fra det døde hav eller Epson salt
Tørret kamille
Tørret Lavendel
Jeg brugte 3 spsk lavendel og 3
spsk kamille til godt 1,5 kg salt, og det dufter af ret meget)
Sådan gør du:
1. Tag
den mængde salt du skal bruge, Lavendel og Kamille. Hak alle ingredienserne i
en hurtighakker, kan med fordel gøres af flere
omgange.
2. Bland Saltblandingen godt
rundt.
3. Put
saltet i rengjorte og tørre syltetøjsglas / sylteglas og put etiket på glasset.
4. Lav en vejledning til hvordan saltet
skal bruges og læg ved gaven (se evt billede).
Rigtig god fornøjelse!
Min etiket til saltet ser sådan ud:
Jeg printede kortet ud og limede på et
GO-card (de gratis kort man kan få på cafeer) og lagde ved gaven
Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig
glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.
Måske vi ses på Designpladsen her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive
opdateret oftere, med både blogs og produkter.
De bedste hilsner Dorte
Jeg har puttet mit salt i et gammelt sylteglas på 340 ml, og som etiket har jeg lavet små stjerner i papirler, bagpå har jeg skrevet ”fodbadesalt med kamille og lavendel”
Jeg har puttet mit salt i et gammelt sylteglas på 340 ml, og som etiket har jeg lavet små stjerner i papirler, bagpå har jeg skrevet ”fodbadesalt med kamille og lavendel”
Se mere om
aktiviteter,
blog,
december på Camomilla,
Designpladsen,
DIY,
gaver,
hygge,
jul,
julegaver
Abonner på:
Opslag (Atom)




































