Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag

17. juni 2013

F Ø D S E L S D A G

I lørdags holdt jeg min fødselsdag. Jeg havde satset og inviteret en masse søde mennesker til min fødselsdag, som jeg ville holde i den hyggelige gård, hvor jeg bor. 

Hele ugen holdt jeg øje med vejrudsigten og den svingede hele tiden. Den ene dag sol, den næste regn, så sol, så regn og torden.

Det var derfor tydeligt, at det var nødvendigt med en plan B - det blev et telt i gården og heldigvis for det, for regn det kom der :-) 
  
Jeg og min familie gør klar til fødselsdag - telt og flagranke i stof. 

Dækket bord og smukke blomster 

Hyggelige lys - fyrfadslysene har fået lidt masking-tape :-)

Regn, torden og solskinsvejr - der var lidt af det hele 

Grill, legende børn og lystig hyggelig snak 

Det var en virkelig dejlig eftermiddag og aften. Jeg blev også beriget med nogle fantastiske gaver og dejlige kort. 

Min allerførste gave fik jeg på mit arbejde - dette flotte fad fra Normann Copenhagen (der er nogen der kender min smag :-) Derudover fik jeg en dejlig fødselsdagssang og en masse knus :-)

Bodum stempelkande og foderbræt - oplevelsesgave (kagekursus) - skønt Liebe fad med de lækreste hjemmelavede lakrids marengs - thehætte og viskestykker fra Ferm Living - Singer symaskine - Bodum stempelkande med coat. 

 Stempelkande og krus fra Stelton og fine viskestykker - Tromborg håndsæbe og Sephora rensemælk - Wilfa juicer - oplevelsesgave (København på cykel)

Monol ur - pude fra Just - endnu en Bodum stempelkande i andet design - noget cirkus-halløj (mere om det en anden dag)

Måske I har gættet det - men jeg føler mig altså noget så heldig :-)

27. februar 2013

Forrygende og inspirerende workshop med viskelæder og sværte

I weekenden var jeg til stempelworkshop arrangeret af Puk og Mille. Mille lagde hus til workshoppen og Puk var underviser. 

Det var nogle rigtig hyggelige og lærerige timer, som jeg tilbragte sammen med Christina, 2 x Mette, Kirsten, Malene, Merete, Heidi og selvfølgelig Mille og Puk.   

Vi blev alle budt velkommen og fandt herefter vores plads om bordet. Vi fik hver en stak papir, kuverter og stickers som vi kunne trylle med i løbet af formiddagen og bringe resterne med os hjem. Sponsorerne for dagen var Søsterne Grene og Creas. 


Et fint bordkort med et sødt kaninstempel - selvfølgelig et stempel, som Puk selv havde lavet.  


Det flotte udvalg af papir, kuverter og stickers:


Vi havde mange materialer på bordet. Jeg havde taget en del med selv, men jeg havde ikke brug for særlig meget af det, for der var simpelthen ALT, hvad vi skulle bruge (også kage! ja og kaffe/the). 


Vi lagde ud med at tegne skitser og senere skar vi vores stempler ud i viskelæder ved hjælp af en meget enkelt teknik, som du kan læse mere om her!

Teknikken er simpel, men kan udvides alt efter dit motiv, derfor er der masser af udvikling og muligheder i teknikken. Vi lagde ud med at lave et stempel af viskelæderet for enden af en blyant. Jeg lavede et trekant-stempel:  


Bagefter fik vi gang i at tegne skitser, udvælge motiv og begynde at skære med linoleums-kniven. Mit andet stempel blev dette:
   


Jeg nåede lige endnu et - nemlig dette: 


Jeg har ikke fået taget billeder af os alle i aktion, men du kan se flere billeder fra workshoppen og de andres stempler hos: 





På vej hjem smuttede jeg i Tiger og indkøbte en stak viskelæder og hjemme bestilte jeg en linoleums kniv, for jeg er langt fra færdig med at lave stempler. En helt ny verden er åbnet og den vil jeg klart undersøge nærmere. Der er jo nærmest ingen grænser for motiv, så længe tålmodigheden kan holde til det. 


Jeg havde taget en gavepose med til Mille og Puk, der stod for arrangementet. Jeg havde søgt lidt rundt på deres blogs for at finde inspiration:


lys / knapper til Puk - cupcake-vedhæng til Mille / slikkepinde / vokset neonsnor / stickers: dots i neon, guldstjerne / stempel / masking tape / en krukke m. låg:   


Krukken med låg havde jeg købt i Søsterne Grene. Jeg havde selv "pimpet" den op med papir og perler på låget. Jeg lavede det efter Cecilies DIY:




Det er første gang jeg har mødt kreative blog-kvinder live og det var rigtig god og hyggelig oplevelse! Workshoppen var virkelig godt tilrettelagt og jeg fik rigtig meget ud af at deltage. 

:-)

19. februar 2013

Lys

Hvor jeg bare elsker det begynder at blive lyst, når jeg skal op om morgenen! Jeg kan mærke foråret komme snigende.

At jeg så høre i radioen, at det er bidende koldt udenfor - ja det må jeg så tage med :-) 

Dejlig dag derude!

1. januar 2013

Med saks, lim og en stor salatgaffel på årets første dag

GODT NYTÅR!

Ja, så er der gang i det kreative bord! Det er faktisk længe siden - lige bortset fra julens til og fra kort. Det er skønt at bruge tid på og når jeg mærker de kreative ideer stadig kan opstå er det bare ekstra skønt :-) Jeg viser kortet frem, når det er færdigt og givet til modtageren... 


Tak for dit besøg :-)

26. december 2012

Solskin gør glad



Smuk dag
Jeg elsker forår og denne dag er faktisk helt forårsagtig :-)
Måske lidt kedeligt i december, men jeg er glad og tilfreds med solskin og plusgrader. 

9. december 2012

9. december # Sne, kreativitet & en meget heldig vinder!


Sneen har i den grad dalet ned over landskabet i dag - hold da op, hvor er der faldet meget! 


Dagens indlæg blev et aftenindlæg, for jeg har været på farten. Jeg har passet en dreng og vi tog sammen på Louisiana - det var der ikke mange, der gjorde i dag. Aldrig har jeg set Louisiana så tomt på en søndag! 
Vi gik i Børnehuset og var kreative: 


Og så er det jo i dag, at jeg skal afsløre vinderen af denne uges give away, som er sponseret af Fox & Jane. Jeg har brugt Random.org til at finde vinderen, som er: 


MARIE! Tillykke Marie, send mig straks en mail på camillapam@gmail.com og jeg vil sende det fine Eva Rosenstand broderi til dig!

Tak til alle jer der har deltaget i denne uges give away - det har været hyggeligt med al den kommentar-aktivitet på bloggen. Og velkommen til nye læsere! Kig med igen i morgen, hvor den næste give away skydes i gang :-)

Jeg ønsker jer alle en god aften!

2. december 2012

2. december - fortsat # Julehygge & julestjerner

Så er jeg til adventshygge hos min veninde. Jeg har slået rekord i stjernefletning - sidste år fik jeg vist ikke flettet en eneste, fordi jeg farede vild i vejledningen :-) Nu har jeg flettet 1,5 på ingen tid - hurra for mig ;-)

Har du også gang i juleklipperierne i dag?

1. december 2012

1. december - fortsat # Lige nu

Alle pædagogerne sidder klar på Nørrebros teater med godt humør og god chokolade. Kan trolden tæmmes? Det får vi at se :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...