Viser opslag med etiketten gaveindpakning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaveindpakning. Vis alle opslag

27. februar 2013

Forrygende og inspirerende workshop med viskelæder og sværte

I weekenden var jeg til stempelworkshop arrangeret af Puk og Mille. Mille lagde hus til workshoppen og Puk var underviser. 

Det var nogle rigtig hyggelige og lærerige timer, som jeg tilbragte sammen med Christina, 2 x Mette, Kirsten, Malene, Merete, Heidi og selvfølgelig Mille og Puk.   

Vi blev alle budt velkommen og fandt herefter vores plads om bordet. Vi fik hver en stak papir, kuverter og stickers som vi kunne trylle med i løbet af formiddagen og bringe resterne med os hjem. Sponsorerne for dagen var Søsterne Grene og Creas. 


Et fint bordkort med et sødt kaninstempel - selvfølgelig et stempel, som Puk selv havde lavet.  


Det flotte udvalg af papir, kuverter og stickers:


Vi havde mange materialer på bordet. Jeg havde taget en del med selv, men jeg havde ikke brug for særlig meget af det, for der var simpelthen ALT, hvad vi skulle bruge (også kage! ja og kaffe/the). 


Vi lagde ud med at tegne skitser og senere skar vi vores stempler ud i viskelæder ved hjælp af en meget enkelt teknik, som du kan læse mere om her!

Teknikken er simpel, men kan udvides alt efter dit motiv, derfor er der masser af udvikling og muligheder i teknikken. Vi lagde ud med at lave et stempel af viskelæderet for enden af en blyant. Jeg lavede et trekant-stempel:  


Bagefter fik vi gang i at tegne skitser, udvælge motiv og begynde at skære med linoleums-kniven. Mit andet stempel blev dette:
   


Jeg nåede lige endnu et - nemlig dette: 


Jeg har ikke fået taget billeder af os alle i aktion, men du kan se flere billeder fra workshoppen og de andres stempler hos: 





På vej hjem smuttede jeg i Tiger og indkøbte en stak viskelæder og hjemme bestilte jeg en linoleums kniv, for jeg er langt fra færdig med at lave stempler. En helt ny verden er åbnet og den vil jeg klart undersøge nærmere. Der er jo nærmest ingen grænser for motiv, så længe tålmodigheden kan holde til det. 


Jeg havde taget en gavepose med til Mille og Puk, der stod for arrangementet. Jeg havde søgt lidt rundt på deres blogs for at finde inspiration:


lys / knapper til Puk - cupcake-vedhæng til Mille / slikkepinde / vokset neonsnor / stickers: dots i neon, guldstjerne / stempel / masking tape / en krukke m. låg:   


Krukken med låg havde jeg købt i Søsterne Grene. Jeg havde selv "pimpet" den op med papir og perler på låget. Jeg lavede det efter Cecilies DIY:




Det er første gang jeg har mødt kreative blog-kvinder live og det var rigtig god og hyggelig oplevelse! Workshoppen var virkelig godt tilrettelagt og jeg fik rigtig meget ud af at deltage. 

:-)

13. januar 2013

Stempel workshop


Jeg har tilmeldt mig en stempel-workshop med Puk [The Puk Projekt] som underviser. 
Her lærer du at skære dine egne stempler i viskelæder samt får ideer til gaveindpakning, gavemærker, kort osv. 
Workshoppen afholdes på Østerbro i København og koster 200 kr. 



--o-o--

Bloggen har fået lidt nyt design. Jeg fandt hjælp til min header i Maries [Maries Fabrik] detaljeret DIY 
om netop headers. Jeg kæmpede som altid med, at få headeren til at centrere og fylde hele bloggens 
bredde. Det lykkedes uden jeg blev klogere på, hvordan jeg gør det nemmere næste gang. 

6. januar 2013

Årets første kort

Så har jeg endelig et kort at vise frem på bloggen!

Kortet lavede jeg til min mor på hendes fødselsdag og jeg viste
 jer et lille billede af processen forleden dag og røbede her, at
jeg ud over saks og lim også havde en stor salatgaffel på mit 
krea-bord - mere om det om lidt :-)


Kortet kom til at se sådan ud. Det mønstrede papir er fra Søsterne Grene, 
hvor du kan købe en designblok med julepapir - det mønstrede kan 
bruges til mange andre ting også. Selve kortet er lavet af råhvidt karton
med en skindende overflade. Blomsterne er fra Paduro og sløjfens 
bånd er nok en rest fra en gave eller lign.    


Jeg foldede også en æske af mønsterpapiret til at lægge gaven i. Jeg foldede 
den efter en skabelon også fra Panduro. Rundt om en sort natursnøre og en  
lille mærkat - den gule fra Søsterne Grene og den grønne med tekst fra Netto.


Min store salatgaflen brugte jeg til den fine sløjfe på kortet. Metoden er ganske let og jeg
har fundet den gennem Pinterest - du kan se alle mine pins lige her!  

Vejledningen til sløjfen ser sådan her ud: 


Tusind tak for dit besøg :-)

23. december 2012

23. december # Dagen før dagen


Sneen daler og fyger - mon ikke det bliver en hvid jul i år?!

Jeg er stadig lidt småsyg, men jeg regner stærk med, at jeg er klar til i morgen. 
Det er en af de dage, jeg slet ikke har lyst til, at gå glip af!

Jeg har fået lavet nogle af mine til og fra kort - resten må jeg lige bikse sammen i morgen. Jeg har brugt nogle pap-hjerter, som jeg har betrukket med guldpapir, hvorpå jeg har stemplet et julemotiv. Bagpå har jeg limet et sort hjerte, hvor jeg har stemplet "til og fra", "god jul" samt tilføjet modtaget, afsender og små snefnug med en guld tusch. til sidst har jeg limet en sort bast-snøre på, så det er lige til at hænge på julegaven :-)
  


Ja, og julegaverne i år - de ser nogenlunde sådan her ud. Mit fantastiske grafiske papir er ikke så juleagtigt, men jeg prøver lidt nyt i år - farver, ja tak! Som du kan se mangler der stadig nogle gavemærker. 


Til aften har jeg lavet konfekt med min søster - hygge, hygge :-)

Er du klar til jul?

1. december 2012

1. december # Julefrokostdag

Så blev det 1. december og nedtællingen til jul starter for alvor. Jeg har haft en travl formiddag og er netop på vej ud af døren. Jeg skal til julefrokost med mit arbejde og det glæder jeg mig til. 



Jeg har brugt tiden på, at bage brød og lave gave til vores pakkeleg. Nu ligger det hele klar, så jeg kan læsse cyklen og køre af sted. 

Som mine søde læsere får I mulighed for at se, hvad der gemmer sig i pakken :-)


Det er ikke første gang, jeg har brugt det som gave i pakkeleg og det plejer at være et hit. Nu må vi se om de søde pædagoger, har lyst til at vinde en million. 

Nu må jeg afsted - god dag til jer allesammen!

OG husk min give away som slutter i morgen :-)

5. august 2012

Surprise!

Da vores studerende i vuggestuen i sidste uge havde sidste dag, fik hun en gave af sine kollegaer
og jeg lavede et kort til hende. Vores vuggestue-gruppe hedder "Stjernerne" og derfor skulle der
selvfølgelig stjerner på kortet:
 
På forsiden af kortet har jeg sat alle børnenes navne i hver sin stjerne - indeni kortet har hver kollega
fået en stjerne. Stjernerne er lavet i Word som en figur med striber som mønster - let og enkelt.

På forsiden af kortet har jeg printet teksten "Held & lykke". Både stjerner, tekst og stjerne-rammen er
sat i forskellige niveauer med klæbepuder. Jeg har pyntet med en selvklæbende papirsbort. Det lilla
stribede papir er ligeledes lavet i Word - her kan du lave meget forskelligt mønsterpapir. 

Gaven kom i denne fine æske, som jeg har printet fra Mini Mega Design. Den kan
printes i tre forskellige farver og findes her (klik). Jeg forstørrede min udskrift med 140%, så
æsken blev større end den oprindelige, så den passede til en stor smykkeæske.
Sød og nem måde at pakke gaver ind.

God søndag allesammen og tak for besøget!

9. april 2012

Der har været en lille påskehare...

Endnu et påskeæg skulle gives væk til en dreng, som havde sendt det andet gækkebrev til mig.
(Det er da også en skam, jeg ikke kunne gætte, hvem det var fra ;-) 

Også dette pap-æg er fra Søsterne Grene og snolderierne er de samme som i det andet.

 

Kortet blev igen et tag med et fint stempelmotiv.

Husk at kigge forbi senere i dag, hvor jeg lægger mit første photochallenge indlæg ind om farven blå :-)
Skal du nå at være med - klik her!

På gensyn!

6. april 2012

Langfredag

Det er dejligt at have fri i disse dage. Dagen i dag har jeg brugt sammen med tre søde børn.

Den største pige var afsenderen på det ene gækkebrev, jeg har modtaget. Det havde jeg desværre ikke gættet, så derfor skulle hun naturligvis have et påskeæg. Papægget købte jeg i Søsterne Grene før påske og så har jeg fyldt det med en masse lækkerier. Jeg lavede et lille tag som kort. Jeg har stemplet motivet og igen farvelagt til med Ecoline-akvarel.


 
  

Mens lillebror tog en lur lavede pigerne og jeg lidt fine påskesager. Jeg købte et sæt med keramik-figurer i Netto til ca. 25 kr. Her var både maling (vi brugte dog nogle andre farver), figurer og pensler. De blev rigtig fine - desværre gik et par af dem i stykker, da vi skulle hænge dem op...
 

---------------------------------------------

I øjeblikket er jeg glad for at stemple og farvelægge motiver, så mon ikke jeg skal ha' lavet et bidrag til Panduros konkurrence, hvor temaet er farvelægning. Måske det også er en udfordring for dig!? Kig forbi! 

---------------------------------------------

Til slut vil jeg lige nævne, at Frk. Stubba har skudt en 7-days photochallange i gang og den starter på mandag d. 9. april. Jeg har meldt mig, for jeg synes, det er en sjov udfordring. Reglerne er enkle - hver dag skal man lave et billedeindlæg omkring den pågældende farve. Meld dig til direkte hos Frk. Stubba.


Tak for besøget!

31. marts 2012

Farverig fødselsdags-lørdag

Jeg har fejret min venindes fødselsdag i dag! Her er kortet jeg lavede til hende: 
Jeg fandt på at afprøve en ny metode, jeg har læst om her, som kaldes "masking". Ganske kort handler det om, at stemple flere forskellige motiver ovenpå hinanden. Først stemples det motiv, man ønsker skal være i forgrunden. Herefter stemples det på en post-it som klippes ud, så det kan dække over det netop stemplede motiv, så der ikke stemples herpå ved næste stempel og sådan forsætter det. Det er lige med at finde fidusen og så går det egentlig ganske let. Jeg kunne se på resultatet, at det er vigtigt, at klippe de post-it's, man bruger helt ind til motivet ellers kommer der områder uden motiv, som det ses på mit forsøg (fx mellem pigens kjole og blomsterne i højre side). Papiret, jeg stemplede på, var heller ikke helt optimalt, da jeg nåede til Ecolinen som motiverne er farvelagt med - det sugede ikke farven så godt. 

Gaven til hende gav jeg sammen med en anden veninde og den bestod bl.a. af denne kuffert fyldt med krea-sager! Jeg har fundet inspirationen hos Denise med bloggen Herligheder. Hun har både lavet en børne-udgave og en voksen-udgave.

Min udgave ser du her:

Bogstaverne har jeg lavet i Word, som jeg har printet og klippet ud - jeg har limet dem fast med alm. lim

Mange gode sager - de fleste købt hos Søsterne G
 
Alpacagarn, neon-farvet akrylmaling, limstift, Hama perler, lædersnor, pailletter, masking tape, filtkugler, perler, øjne, filthjerter....   
... i kuvertlommen på låget gemte jeg lidt fine mønstrede manillamærker - det orange filt holder styr på nålene.

Lidt stemningsbilleder fra fødselsdagen: Flotte pop-cakes, lækre boller (opskrift fra bloggen) og farverig lagkage :-) 


Ikke dårligt at tilbringe den sidste dag i marts på den måde! I morgen byder vi april velkommen!

18. december 2011

En støvle, en tak og et hav af ternede pakker

Så er der lige tid til et indlæg herfra. Jeg har voldsomt travlt med at lægge sidste hånd på min uddannelse til pædagog og det er en proces, jeg ser frem til, jeg er godt igennem! Heldigvis har jeg afsat lidt tid til det kreative, for at kunne flytte tankerne lidt væk fra alle teorierne. Først et kort til min fætter, der blev 26 i går - endnu en basketstøvle af Donna design:
Et gyldent tak:
Forleden brugte jeg min aften på indpakning af julegaver - det er så hyggeligt! Jeg mangler stadig et par stykker, som jeg skal have købt i løbet af ugen. 
Indtil videre er til-og fra-kortene små orange dippe-dutter, som i ugens løb skal opgraderes til forhåbentlig fine hjemmelavede jule-tags :-) 

Jeg håber, I er ved at være klar til julen!
Tak for dit besøg :-)

30. juli 2011

♥ Olivia 3 år

Sødeste Olivia fylder 3 år på mandag, men holder sin fødselsdag i dag. Jeg har lavet dette fødselsdagskort til hende:
Kortet er klart inspireret af Donna. Jeg har netop bestilt mine første skabeloner og venter i spænding. Jeg har dog ikke bestilt tal endnu, for jeg havde ikke lige luret, at man får alle tal fra 1-10 i samme pakke, men det må jeg have med i næste ordre. Det var noget af et cirkus at få det hele til at passe sammen, så en skabelon er mere end velkommen!


Gaven til Olivia ser sådan her ud:

Både gavepapir og bånd er købt i Netto i denne uge til en - som altid - overkommelig pris.


I gaven er disse godter fra Maileg, som laver noget fantastisk legetøj:



Til sidst et hurtigt tag - papiret er fra The Mariposa Stack:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...