Viser opslag med etiketten Give away hos Camomilla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Give away hos Camomilla. Vis alle opslag

28. juli 2013

EN VINDER

Så har jeg fundet en vinder af min fantastiske cirkus-sommer-give-away!

Der var 31 lodder i puljen og tusind tak for alle jeres gode cirkushistorier - det har været en stor fornøjelse at læse dem alle :-) 


Vindertallet blev nr. 17. For vinderen var det svært at sige, hvad hun bedst kunne lide ved cirkus, for hun har faktisk aldrig været i cirkus. Nu kan hun så få cirkus med posten og det er jo heller ikke så tosset! 

Tillykke til M-I-A 
(som ikke har en blog - vinderen har fået direkte besked pr. mail)

Tak til jer, der ville deltage og velkommen til de af jer, som har tænkt jer at blive hængende :-) I skal være så velkomne!

I morgen starter hverdagen igen for mit vedkommende - og tro det eller ej - jeg GLÆDER mig til at komme tilbage til de søde børn og mine søde kollegaer :-) Har du stadig ferie?

Tak for dit besøg!

Follow me on Bloglovin' eller Facebook

26. juli 2013

Tak for de gode cirkus-historier

Tusind tak for alle jeres gode cirkus-historier og velkommen til nye læsere :-) Jeg glæder mig til at trække en vinder af min cirkus-give-away på søndag. Jeg er sikker på den ender hos en cirkusglad vinder. 

Har du endnu ikke smidt dit lod i puljen eller har du lyst til at læse gode cirkus-historier, så klik forbi min give away :-)



Ha' en dejlig, dejlig fredag :-) 

Følg bloggen med  Bloglovin' eller Facebook

21. juli 2013

G I V E A W A Y

Så har jeg sørme en lille sommer-søndag-sidste-ferie-uge-give-away til jer! 

Til min fødselsdag i juni måned fik jeg et fantastisk cirkus i gave. 

Da jeg nogle dage senere var i Søstrene Grene, så mine nysgerrige øjne pludselig en-to-mange produkter med cirkus-motiv. Jeg synes, det ville være fantastisk at kunne dele lidt cirkus-glæde ud til mine læsere. Derfor skrev jeg en mail til Søstrene Grene for at høre, om de ville sponsere en gave til en give away og det ville de heldigvis gerne :-)

Derfor kan du vinde denne lækre bunke cirkus-godter og skabe cirkus-stemning på børneværelset eller andre steder - det bestemmer du helt selv ;-)


Præmien består af: æske med manilamæker, tre fine metal-dåser i tre forskellige størrelser, print med pige og balloner, ballerina canvas-billede 28x28 cm. & søde lommeletter - det hele med fint cirkusmotiv. 

Regler for deltagelse: 
Reglerne er ret så simple. 
Læg en kommentar og fortæl, hvad du allerbedst kan lide ved at gå i cirkus. 
Så er du med i lodtrækningen. Jeg finder en heldig vinder søndag d. 28/7. 

Held & lykke! 

    
Har du lyst til at følge bloggen?
Følg bloggen på Bloglovin' eller Facebook

14. juni 2013

Tillykke til mig og tillykke til dig


Det er min fødselsdag i dag! Og derfor er det også tid til at finde hele to vindere af min give away!

Jeg er så glad for at have muligheden for at give to af mine læsere en oplevelse, som er skøn her om sommeren. 4 is til hver kan nydes hos Hviids is på Østerbro :-) 

Vinderne er.... 
bum...bummelum...

Lod nr. 16: 

Lod nr. 9: 
Anne (som ikke har en blog)

Stort tillykke til jer begge! Jeg kontakter jer senere, så jeg kan få jeres adresse og sende jer gavekortene. Jeg håber, I vil nyde isene ligesom meget som jeg :-)  

Til alle jer andre: Tusind tak fordi I deltog i min give away! Jeg håber den har inspireret jer til, hvor I kan nyde jeres is i sommervarmen :-)

God weekend derude!

13. juni 2013

Sidste chance

Så er det ved at være sidste chance for at lægge et lod i min give away. 

Du kan vinde gavekort til 4 is hos Hviids på Østerbro. 

Klik på billedet og kom direkte til min give away :-) Jeg lukker for tilmelding i aften kl. 21. 



7. juni 2013

Kan du også godt lide is? (give away)

Husk min skønne kolde give away, som trækkes om en uge! Skynd dig at smide et lod i puljen :-)
Klik på billedet herunder.


Måske det er dig er er sikret en tur til Hviids is i juli måned :-)

1. juni 2013

Give away // Hviids Is

Denne give away er lukket for tilmelding 

Sommeren har ramt Danmark både hvad angår vejret og kalenderen - det er så dejligt! Jeg har lovet jer en give away og I kan tro det er en dejlig en af slagsen.

Jeg bor på Østerbro og en dag, da jeg gik en tur, så jeg pludselig noget, jeg ikke havde set før - noget jeg måtte se nærmere på. En lille ny og meget hyggelig is-butik - Hviids Is.


Hviids Is laver hjemmelavede italienske ispinde. Efter den første bid var jeg solgt. Straks tænkte jeg, at det kunne være fantaktisk at udlodde is på bloggen og derfor skrev jeg en mail til dem. Jeg var super heldig at få lov til at hente 8 gavekort til is, som jeg kan forkæle 2 af mine læsere med :-)

I baglokalet i Hviids isbutik står Peter og laver lækre is-pinde klar til salg. Isene bliver lavet af gode råvarer:

[source]

Proceduren ser sådan her ud - der bliver produceret is non-stop:


Ja og så er det jo bare at vælge :-) Hver dag laves der en dagens is, som annonceres på Hviids Facebook-side


Regler for deltagelse: 

Jeg udlodder 2 præmier i denne give away. To af mine læsere vinder gavekort til i alt 4 is hver. Gavekortet har en holdbarhed til 1. juli 2013. 

Sådan deltager du: 

Du skal gøre tre ting, for at deltage i denne give away: 

1. "Synes godt om" Hviids Is på facebook 

2. "Synes godt om" Camomilla på facebook 

3. Læg en kommentar (husk din e-mail, hvis du ikke har en blog) 

Det er altså super vigtigt, at du gør alle tre ting, hvis du vil have dit lod i puljen - det skal jo gå retfærdigt til :-)

Jeg håber, du har lyst til at deltage :-) Vinderen trækkes på en ganske særlig dag - nemlig min fødselsdag -fredag d. 14. juni 2013


30. maj 2013

Tænk hvis du vandt - tænk det gjorde jeg!

Jeg ved godt overskriften er inspireret af LOTTO, men det er nu ikke i Lotto, jeg har vundet.

Til gengæld har jeg været så ufattelig heldig at vinde en give away hos Atelier Strøms univers!

Faktisk vågnede jeg op til beskeden i morges og det er jo ikke helt skidt at starte en helt almindelig torsdag sådan. Præmien er et gavekort til Illum i anledningen af Tasty Days, som de holder i denne weekend fra fredag til søndag.


Dagene byder på en hav af smagsprøver - og ja så er det klart, at jeg må forbi :-)
Måske det også er noget for dig? Du kan læse mere om programmet for dagene her! 

Lur mig om jeg ikke kan finde en ganske fin ting at købe for gavekortet midt i alle lækkerierne - det er jeg næsten 100% sikker på :-) 

Tak for dit besøg og på gensyn :-)

---- 
Nå ja, så skal jeg jo lige minde om, at jeg selv har en give away klar til jer allerede på lørdag, så husk endelig at kigge forbi og læg lodder i puljen!

8. maj 2013

En vaskeægte Danmarks premiere!

I dag cyklede jeg afsted for at hente en stak gavekort, som skal udloddes her på bloggen. 
De kalder det selv for en Danmarks premiere og ja det er det vel også :-) 


I må vente med at se, hvilke herligheder gavekortene giver adgang til, for konkurrencen 
sætter jeg først i gang, når vi rammer juni-måned.  

Tålmodighed er en dyd...
...lød det fra pigen, som næsten ikke selv kan vente med at sætte det hele igang! 
En ting er sikkert: Du kan godt glæde dig :-)

Nu er der dømt laaang weekend - det er altså ret skønt - tak for dit besøg!

23. december 2012

23. december # En sidste trommehvirvel...

 Så skal jeg have trukket vinderen af den sidste give away i denne omgang. Er det mon DIG, 
der har vundet en SHUFFLEbook, ja det skal vi nu finde ud af. 

Derfor en sidste trommehvirvel, mens Random.org finder en vinder...


BUM, BUMMELUM, BUMBUM... 
24 lodder i puljen - så kan det næsten ikke blive mere jule-agtigt. Det samme kan man sige om 
vinderen, som er JULIE JENSEN!


Julie, du kan også finde "Bjørnen sover" i din nye SHUFFLEbook - jeg håber, den bringer en masse dejlige timer med sig hjemme hos dig og din familie :-)

Du må meget gerne sende mig din adresse, så vil jeg give den videre til SHUFFLEbook, så de kan sende din præmie til dig - camillapam@gmail.com. 

Igen en stor tak til alle, der har leget med i denne give away. Et stort velkommen skal lyde til alle de nye læsere, som jeg inderligt håber har lyst til at blive hængende fremover :-)

Jeg havde faktisk lovet SHUFFLEbook at lave en anmeldelse af deres produkt "Kom og syng med os - jul", men med en meget forsinket levering (der ikke skyldes SHUFFLEbook) har det desværre ikke været muligt... Jeg modtog min SHUFFLEbook i går og jeg har da nået at kaste mit blik på den. Jeg synes, den er enormt indbydende at se på og så virker den overskuelig og gennemført. Det er meget lækre materialer og meget søde illustrationer. Jeg er så frygtelig ked af, jeg ikke fik nået at prøve den af med de kære børn i vuggeriet. Det må de have til gode til næste år...  


22. december 2012

22. december # Vinderen af tapet fra KAiKU er...


Det er en dejlig opgave at trække endnu en vinder! Igen vil jeg sige tak for den store deltagelse og alle jeres kommentarer :-) Random.org var lykkens gudinde og vinderen er:

Lod nr. 26 var det sidste i puljen og dermed et bevis på, at det ikke altid er skidt at være til sidst. 
Vinderen er Frk. Hansen!  

Så kære Frk. Hansen send mig en mail med din adresse til camillapam@gmail.com, så skal jeg give den videre til KAiKU, så de kan sende det fine "In the rain" tapet til dig!

Min sidste december give away trækkes i morgen

22. december # En herlig vinder


Så blev det den 22. december og ja, jeg mangler at trække en vinder af gårsdagens give away..

Ak sygdommen har ramt mig her på den første dag i juleferie og sikke en skam, meeeen det skal nok gå over igen om ikke før så siden :-)

Og nu til den der vinder. Jeg synes, det har været vildt dejligt at læse alle jeres kommentarer! Jeg er så glad for, at størstedelen af jer har læst kravene til give awayen og skrevet lidt om, hvad I synes er det allerbedste ved julen. Det er nogle fantastiske kommentarer og jeg har nydt at læse dem alle. Det er lidt sjovere end de klassiske "Jeg deltager", "Jeg er med" eller "Et lod til mig" osv. :-)

Igen har Random.org været behjælpelig med at finde en vinder: 


Bag lod nr. 19 gemmer der sig MAI og hvad Mai synes er det allerbedste ved julen, synes jeg er rigtig sjovt:

Jeg gad godt være en flue på væggen, når Mai lægger sig under juletræet og spejler sig i glaskuglerne - faktisk kunne jeg da helt få lyst til at prøve det selv :-)

Mai, du må meget gerne sende din adresse til: camillapam@gmail.com, så vil jeg sende præmien afsted til dig!

Tak til alle for at have deltaget i denne give away! Du kan stadig nå at smide lodder i de to andre give aways: 

21. december 2012

Sidste chance for at deltage i ugens første give away!

HUSK at lægge lod i min puljen om viskestykkerne fra Design Letters med typografi af Arne Jacobsen - jeg trækker en vinder i eftermiddag! 


Klik på billedet og kom direkte til min give away!
(du kan ikke deltage gennem dette indlæg)


Ha' en dejlig dag!

18. december 2012

18. december fortsat # Mette & Marie - der er post på vej!


Kære Mette og Marie, så er der post på vej! 
Jeg håber, pakkerne når frem inden jul, men det burde de :-)
Jeg håber, I bliver glade for jeres præmier!

17. december 2012

17. december fortsat # Give away 3



Ugens tredje give away er sponseret af SHUFFLEbookSHUFFLEbook er ikke en helt almindelig bog, men derimod sjov, hygge og nærvær samlet i en boks. SHUFFLEbook har lige nu 6 forskellige produkter og de har sagt ja til at give jer læsere lov til at vinde en af deres fantastiske sangbøger. 



For at deltage i konkurrencen om denne boks, skal du blot skrive en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller, hvilken børnesang, der er din eller dit barns ynglings.  

(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder de krav, der er opsat for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod. Derudover er det vigtigt, at du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)

Denne give away er nu lukket for tilmelding!


17. december fortsat # Give away 2


Så nu vil jeg skyde denne uges 2. give away i gang. Denne give away er sponseret af KAiKU. KAiKU er både en fysisk butik i København og en skøn webshop, hvor søsterene Dorte og Stine har et sortiment af lækkert skandinavisk design. Dorte og Stine har sagt ja til, at jeg kan udlodde en præmie fra KAiKU til mine læsere. Den skønne præmie kan være med til at fornye børneværelset - måske hjemme hos dig!


For at deltage i konkurrencen om det smukke tapet, skal du blot skrive en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller, hvilket tapet du allerbedst kunne tænke dig at vinde. 

Se de store udvalg af tapeter lige her!

Har du lyst til at følge bloggen på den ene, anden, tredje eller fjerde måde, er du mere end velkommen. Vil du dele min give away med andre, kan du blot bruge billedet herover. 

(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder de krav, der er opsat for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod. Derudover er det vigtigt, at du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)

Denne give away er nu lukket for tilmelding!

Du kan stadig nå at deltage endnu en give away!

Vil du vinde en SHUFFLEbook? Så klik her!

17. december # Give away 1

Denne uges første give away er sponseret af Pam Jump Horses. Cecilie, som ejer og driver Pam Jump Horses, har en drøm om at blive professionel springrytter. Hun bruger sin tid på at dygtiggøre sin egen ridning og underviser derudover børn, unge og voksne i ridning på forskellige niveauer (i Nordsjælland).

Cecilie bad mig om at finde en præmie, som jeg ville mene ville være noget for jer læsere. Under mine egne juleindkøb i Magasin, fandt jeg en dejligt præmie, som DU har mulighed for at vinde.  


For at deltage i konkurrencen om de flotte viskestykker, skal du blot skrive en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller, hvad du synes er det allerbedste ved julen. 

Har du lyst til at følge bloggen på den ene, anden, tredje eller fjerde måde, er du mere end velkommen. Vil du dele min give away med andre, kan du blot bruge billedet herover. 

(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder de krav, der er opsat for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod. Derudover er det vigtigt, at du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)


Denne give away er nu lukket for tilmelding!

Du kan stadig nå at deltage i mine to andre give aways!

Vil du vinde tapet fra Ferm Living? Så klik her!

Vil du vinde en SHUFFLEbook? Så klik her!

Ha' en dejlig dag!

16. december 2012

16. december # Og vinderen er...

Så er det blevet tid til at trække en vinder af denne uges give away sponseret af Designpladsen. Med en håndfuld lodder i puljen valgte jeg selv at trække en vinder og vinderen blev:  


Tillykke Mette!! 

Det er klart værd at kigge forbi Mettes blog, hvis du er vild med Neglerier. Her blogger fire piger om de mest fantastiske negle. Jeg blev i hvert fald meget imponeret over, hvad man kan med negle - hold da helt op ;-) 

Mette, du må meget gerne sende mig en mail med din adresse, så vil jeg sende din præmie til dig:
camillapam@gmail.com

Mange tak til jer, der har deltaget i min give away. Vi (Dorte & jeg) kan se der er kommet en del likes på Facebook og det er jo rigtig dejligt!  

I næste uge er der gevinster at hente både fredag, lørdag og søndag, så hold dig til - der er noget for enhver smag. Jeg præsenterer præmierne i morgen, så kig endelig forbi! 

Ha' nu en fantastisk 3. søndag i advent!

10. december 2012

10. december # Give away


Ihh, jeg er så glad for alle bidragene til min blog i december måned! Også i denne uge har du mulighed for at vinde en fantastisk præmie :-)

Denne uges give away er sponseret af Designpladsen. Dorte, som er Designpladsens kreative hoved er min kære veninde, som jeg har kendt, siden jeg var ganske lille. Hun er et fantastisk kreativt menneske - på den spontane måde og det er jeg meget inspireret  og fascineret af. Dorte kan se muligheder i alt og kan trylle ingenting eller alting til de flotteste kreativt designede sager. Designpladsen har et sortiment, som er meget bredt. Af mine favoritter er b.la.: puderne m. fotomotiv, produkterne af cykelslanger og ikke mindst denne uges præmie!

Og nu kan jeg ikke trække den længere... Ugens præmie er denne fine halskæde:
  

Materialet kan være svært at gennemskue og det sker ofte, at andre skal mærke på kæden, når jeg har den på, for at finde ud af hvad den egentlig er lavet af. Jeg bruger min meget flittigt, faktisk er den min foretrukne lige nu :-) Jeg håber, der er andre, der finder den ligeså fin som mig og har en inderlig lyst til at vinde en til sig selv eller en de holder rigtig meget af. 

Der er to ting, du skal gøre for at blive deltager i denne give away:



Derudover skal du selvfølgelig skrive en kommentar til indlægget her, så jeg kan se, du deltager.

(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder begge krav for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod i denne give away. Derudover er det vigtigt, du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)

Hvis du får lyst til at dele min give away på din blog/facebook eller andet, er du meget velkommen til det! Du kan blot bruge billedet herover,  

Jeg håber, du har lyst til at deltage - vinderen trækkes d. 16/12. 

Ha' en skøn og snefuld mandag :-)


9. december 2012

9. december # Sne, kreativitet & en meget heldig vinder!


Sneen har i den grad dalet ned over landskabet i dag - hold da op, hvor er der faldet meget! 


Dagens indlæg blev et aftenindlæg, for jeg har været på farten. Jeg har passet en dreng og vi tog sammen på Louisiana - det var der ikke mange, der gjorde i dag. Aldrig har jeg set Louisiana så tomt på en søndag! 
Vi gik i Børnehuset og var kreative: 


Og så er det jo i dag, at jeg skal afsløre vinderen af denne uges give away, som er sponseret af Fox & Jane. Jeg har brugt Random.org til at finde vinderen, som er: 


MARIE! Tillykke Marie, send mig straks en mail på camillapam@gmail.com og jeg vil sende det fine Eva Rosenstand broderi til dig!

Tak til alle jer der har deltaget i denne uges give away - det har været hyggeligt med al den kommentar-aktivitet på bloggen. Og velkommen til nye læsere! Kig med igen i morgen, hvor den næste give away skydes i gang :-)

Jeg ønsker jer alle en god aften!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...