Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

19. juli 2013

En lille fyr

Som pædagog er det aldrig så sjovt, når de små skal videre i livet og du ikke længere har mulighed for at følge dem, som du hidtil har gjort. Det er en af de svære dele af pædagogfaget, fordi jeg altid tager de små pus meget langt ind. De er så unikke og fantastiske allesammen. De helt små, som jeg har med at gøre, viser mig den reneste udgave af sig selv. De har en umiddelbarhed (hvis det er et ord!?), der er helt igennem misundelsesværdig. Deres personlighed er så ny, men den har en fantastisk gennemslagskraft. De små hoveder tænker store tanker og de har en klar idé om, hvad de vil og ikke vil. Det er så dejligt, at mødes af 14 glade små smil, hver dag jeg går på arbejde :-) 

En lille fyr i vuggestuen skulle videre for et par uger siden. Jeg fik en idé om, at købe en lille gave til ham. Han har i en længere periode været meget optaget af, hvilket ur jeg havde på fra dag til dag. Jeg har tre Monol ure i hver sin farve. Hver dag skulle han se, hvilket ur jeg havde valgt til dagen og hver dag sagde han: Nå, hvor det andet? Derfor synes jeg, han skulle have sit eget legeur med sig videre i verden: 


Et lille kort fulgte også med gaven og jeg fik mulighed for at afprøve mine nye Promarkers! De er virkelig gode!


Et simpelt kort med stempeltryk, som er farvelagt med mine Promarkers. 


Ha' en dejlig fredag!

Følg bloggem med Bloglovin' eller Facebook

17. juli 2013

Cirkus & sommer & sommer & cirkus



Cirkus og sommer hænger sammen som nål og tråd. 

Cirkus er en spektakulær oplevelse - særligt for børn, men i 
høj grad også som voksen. 

Cirkus er sjovt, underholdende, skævt, spændende, 
hjertegalopperende og fantastisk. 

Jeg elsker cirkus - desværre er det ikke så tit, jeg oplever 
det, men det gjorde jeg, som barn. 

Til min fødselsdag fik jeg en fantastisk skøn gave, som min 
faster havde fundet til mig på et loppemarked nemlig... 

- MIT HELT EGET CIRKUS! -


Mit cirkus indeholder både cirkustelt, cirkusdirektør, linedanser, cirkusdyr, klovn, publikum, manege og tribune. Det er et verdensklasse cirkus og jeg knus-elsker det allerede! Dog er det nu pakket sammen og ligger på loftet :-)


Følg bloggen med Bloglovin' eller Facebook

27. februar 2013

Forrygende og inspirerende workshop med viskelæder og sværte

I weekenden var jeg til stempelworkshop arrangeret af Puk og Mille. Mille lagde hus til workshoppen og Puk var underviser. 

Det var nogle rigtig hyggelige og lærerige timer, som jeg tilbragte sammen med Christina, 2 x Mette, Kirsten, Malene, Merete, Heidi og selvfølgelig Mille og Puk.   

Vi blev alle budt velkommen og fandt herefter vores plads om bordet. Vi fik hver en stak papir, kuverter og stickers som vi kunne trylle med i løbet af formiddagen og bringe resterne med os hjem. Sponsorerne for dagen var Søsterne Grene og Creas. 


Et fint bordkort med et sødt kaninstempel - selvfølgelig et stempel, som Puk selv havde lavet.  


Det flotte udvalg af papir, kuverter og stickers:


Vi havde mange materialer på bordet. Jeg havde taget en del med selv, men jeg havde ikke brug for særlig meget af det, for der var simpelthen ALT, hvad vi skulle bruge (også kage! ja og kaffe/the). 


Vi lagde ud med at tegne skitser og senere skar vi vores stempler ud i viskelæder ved hjælp af en meget enkelt teknik, som du kan læse mere om her!

Teknikken er simpel, men kan udvides alt efter dit motiv, derfor er der masser af udvikling og muligheder i teknikken. Vi lagde ud med at lave et stempel af viskelæderet for enden af en blyant. Jeg lavede et trekant-stempel:  


Bagefter fik vi gang i at tegne skitser, udvælge motiv og begynde at skære med linoleums-kniven. Mit andet stempel blev dette:
   


Jeg nåede lige endnu et - nemlig dette: 


Jeg har ikke fået taget billeder af os alle i aktion, men du kan se flere billeder fra workshoppen og de andres stempler hos: 





På vej hjem smuttede jeg i Tiger og indkøbte en stak viskelæder og hjemme bestilte jeg en linoleums kniv, for jeg er langt fra færdig med at lave stempler. En helt ny verden er åbnet og den vil jeg klart undersøge nærmere. Der er jo nærmest ingen grænser for motiv, så længe tålmodigheden kan holde til det. 


Jeg havde taget en gavepose med til Mille og Puk, der stod for arrangementet. Jeg havde søgt lidt rundt på deres blogs for at finde inspiration:


lys / knapper til Puk - cupcake-vedhæng til Mille / slikkepinde / vokset neonsnor / stickers: dots i neon, guldstjerne / stempel / masking tape / en krukke m. låg:   


Krukken med låg havde jeg købt i Søsterne Grene. Jeg havde selv "pimpet" den op med papir og perler på låget. Jeg lavede det efter Cecilies DIY:




Det er første gang jeg har mødt kreative blog-kvinder live og det var rigtig god og hyggelig oplevelse! Workshoppen var virkelig godt tilrettelagt og jeg fik rigtig meget ud af at deltage. 

:-)

6. januar 2013

Årets første kort

Så har jeg endelig et kort at vise frem på bloggen!

Kortet lavede jeg til min mor på hendes fødselsdag og jeg viste
 jer et lille billede af processen forleden dag og røbede her, at
jeg ud over saks og lim også havde en stor salatgaffel på mit 
krea-bord - mere om det om lidt :-)


Kortet kom til at se sådan ud. Det mønstrede papir er fra Søsterne Grene, 
hvor du kan købe en designblok med julepapir - det mønstrede kan 
bruges til mange andre ting også. Selve kortet er lavet af råhvidt karton
med en skindende overflade. Blomsterne er fra Paduro og sløjfens 
bånd er nok en rest fra en gave eller lign.    


Jeg foldede også en æske af mønsterpapiret til at lægge gaven i. Jeg foldede 
den efter en skabelon også fra Panduro. Rundt om en sort natursnøre og en  
lille mærkat - den gule fra Søsterne Grene og den grønne med tekst fra Netto.


Min store salatgaflen brugte jeg til den fine sløjfe på kortet. Metoden er ganske let og jeg
har fundet den gennem Pinterest - du kan se alle mine pins lige her!  

Vejledningen til sløjfen ser sådan her ud: 


Tusind tak for dit besøg :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...