Det er sket igen... Min samling af ting til kreative materialer er vokset...
En af undskyldningerne var et dejligt gavekort til Panduro, som jeg fik i julegave. Den anden undskyldning er ikke til at få øje på, men jeg ved, det kan kategoriseres som impulskøb [køb som man foretager spontant fordi man pludselig bliver fristet når man står over for varen - jeg elsker at slå ord op for at se betydningen, også selvom jeg ved, hvad det betyder...hmm...sært...tjaaa]
Undskyldningen kunne jeg jo også skubbe over på andre, for det er da for dårligt, at Søstrene Grene anskaffer sig nye lækre varer - for helt ærligt, hvad kan man stille op? ;-)
Nå, men nu skal I bare se:
1: masking tape i nye farver/mønstre (Søstrene Grene)
::
2: nye udstandsere - den med bilen viste sig "kun" at kunne præge motivet i papiret, men fin det er den alligevel (Søstrene Grene)
::
3: Fine blomster - perfekte til at lave clips-øreringe med som dem her (Søstrene Grene)
::
4: Nye motiver i stempelafdelingen (Søstrene Grene)
1: Broderigarn (Søstrene Grene)
::
2: Nye fine alfabet stickers (Panduro)
::
3: Neon (det nye sort) i bånd version (Panduro)
Om afvænning er vejen frem, det ved jeg ikke, men jeg ville helt sikkert have godt af at skrue lidt ned for indkøbene. Jeg ved, der er andre i Blogland, som har stillet sig selv en sådan udfordring. Og helt ærligt, så tror jeg også på, det kan være en kreativ proces i sig selv, at skabe fine ting af alle sine rester og ikke rester. På den måde kan der skabes plads for at nye ting kan flytte ind.
Køber du også mange kreative ting og materialer, så en afvænning kunne være på tale?
Tak fordi du læste med ;-)





