Viser opslag med etiketten kvinde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kvinde. Vis alle opslag

6. januar 2013

Årets første kort

Så har jeg endelig et kort at vise frem på bloggen!

Kortet lavede jeg til min mor på hendes fødselsdag og jeg viste
 jer et lille billede af processen forleden dag og røbede her, at
jeg ud over saks og lim også havde en stor salatgaffel på mit 
krea-bord - mere om det om lidt :-)


Kortet kom til at se sådan ud. Det mønstrede papir er fra Søsterne Grene, 
hvor du kan købe en designblok med julepapir - det mønstrede kan 
bruges til mange andre ting også. Selve kortet er lavet af råhvidt karton
med en skindende overflade. Blomsterne er fra Paduro og sløjfens 
bånd er nok en rest fra en gave eller lign.    


Jeg foldede også en æske af mønsterpapiret til at lægge gaven i. Jeg foldede 
den efter en skabelon også fra Panduro. Rundt om en sort natursnøre og en  
lille mærkat - den gule fra Søsterne Grene og den grønne med tekst fra Netto.


Min store salatgaflen brugte jeg til den fine sløjfe på kortet. Metoden er ganske let og jeg
har fundet den gennem Pinterest - du kan se alle mine pins lige her!  

Vejledningen til sløjfen ser sådan her ud: 


Tusind tak for dit besøg :-)

10. december 2012

10. december # Give away


Ihh, jeg er så glad for alle bidragene til min blog i december måned! Også i denne uge har du mulighed for at vinde en fantastisk præmie :-)

Denne uges give away er sponseret af Designpladsen. Dorte, som er Designpladsens kreative hoved er min kære veninde, som jeg har kendt, siden jeg var ganske lille. Hun er et fantastisk kreativt menneske - på den spontane måde og det er jeg meget inspireret  og fascineret af. Dorte kan se muligheder i alt og kan trylle ingenting eller alting til de flotteste kreativt designede sager. Designpladsen har et sortiment, som er meget bredt. Af mine favoritter er b.la.: puderne m. fotomotiv, produkterne af cykelslanger og ikke mindst denne uges præmie!

Og nu kan jeg ikke trække den længere... Ugens præmie er denne fine halskæde:
  

Materialet kan være svært at gennemskue og det sker ofte, at andre skal mærke på kæden, når jeg har den på, for at finde ud af hvad den egentlig er lavet af. Jeg bruger min meget flittigt, faktisk er den min foretrukne lige nu :-) Jeg håber, der er andre, der finder den ligeså fin som mig og har en inderlig lyst til at vinde en til sig selv eller en de holder rigtig meget af. 

Der er to ting, du skal gøre for at blive deltager i denne give away:



Derudover skal du selvfølgelig skrive en kommentar til indlægget her, så jeg kan se, du deltager.

(Det er meget vigtigt, at du læser teksten ordentlig og opfylder begge krav for at deltage i denne give away. Det skal jo gå retfærdigt til :-) Du kan kun optjene 1 lod i denne give away. Derudover er det vigtigt, du skriver din mail-adr, hvis du ikke har en blog. Til sidst skal nævnes at denne give away kun er for dem, der er bosat i Danmark)

Hvis du får lyst til at dele min give away på din blog/facebook eller andet, er du meget velkommen til det! Du kan blot bruge billedet herover,  

Jeg håber, du har lyst til at deltage - vinderen trækkes d. 16/12. 

Ha' en skøn og snefuld mandag :-)


25. november 2012

Kort til verdens bedste bedst'er

Så har jeg da lige et par kort at vise frem! Det er lidt længe siden, jeg sidst har vist kort på bloggen, men der sker hele tiden så meget, at jeg nogen gange kan føle, at tiden løber langt stærkere end mig. Sådan er jeg nok ikke den eneste, der har det ;-) Nå, men på denne regnvåde søndag kommer de så afsted ud til jer.

Det første kort lavede jeg til min farmor i oktober. Hun blev 86 år og hun blev naturligvis fejret rigtig godt og hyggeligt.


Kortet er temmelig simpelt. På et hvidt dobbeltkort har jeg limet en strimmel mønsterpapir m. blomster. På hver side af det blomstrede, har jeg sat lysegrønt karton. De mørkegrønne striber er lavet med tyndt silkebånd. Teksten i midten er skrevet på computer og printet. Jeg har klippet rammer i to farver og sat tekst og rammer på med klæbepuder. Indeni kortet har jeg limet mønsterpapir og grønt skrivefelt - det var dog lidt svært at skrive på, så det kunne læses. Jeg har desuden udstanset hjerter til pynt på modsatte side. 

Det næste kort lavede jeg til min mormor, der blev 80 i sidste weekend. Hun blev også fejret flot og det nød hun i fulde drag :-)



På forsiden af det hvide dobbelt-kort har jeg limet en brun baggrund. Jeg har klippet tekst og tegning ud af en gammel H.C. Andersen bog. Rundt om tegningen er der klippet en kant i orange. Øverst har jeg limet et tillykkebånd m. guldskrift på. De orange "hjerter" er lavet af fjer med hjælp fra lidt flydende lim. 


Indeni kortet har jeg lavet en baggrund af brunt karton samt endnu et udklip af tekst fra den gamle bog. Det hvide skrivefelt er blevet beklædt m. neon-tape i kanten og jeg har udstanset en lille kløver i højre hjørne. Bag på kortet har der også lusket sig noget neon-tape ind sammen med mit logo. 

Tak for dit besøg! 

Piiiist! Kig forbi i morgen - du vil ikke fortryde det, det lover jeg ;-)

18. oktober 2012

Uglekort til Tine

Dette kort lavede jeg til min kusine Tine, som for et par uger siden holdt svendegilde og 25-års fødselsdag.
Uglen er jo bl.a. symbol for klogskab og det passede perfekt til anledningen, syntes jeg. Her er kortet:   
 Jeg har brugt Donnas ugleskabelon til uglen, hvor jeg har syet rundt i kanterne. Jeg har pyntet med knapper, blomster og tekst. 

Min søster stod for kagen og den blev super flot! Se selv: 
Til sidst en stor tak for dit besøg - på gensyn en anden dag :-)

5. august 2012

Surprise!

Da vores studerende i vuggestuen i sidste uge havde sidste dag, fik hun en gave af sine kollegaer
og jeg lavede et kort til hende. Vores vuggestue-gruppe hedder "Stjernerne" og derfor skulle der
selvfølgelig stjerner på kortet:
 
På forsiden af kortet har jeg sat alle børnenes navne i hver sin stjerne - indeni kortet har hver kollega
fået en stjerne. Stjernerne er lavet i Word som en figur med striber som mønster - let og enkelt.

På forsiden af kortet har jeg printet teksten "Held & lykke". Både stjerner, tekst og stjerne-rammen er
sat i forskellige niveauer med klæbepuder. Jeg har pyntet med en selvklæbende papirsbort. Det lilla
stribede papir er ligeledes lavet i Word - her kan du lave meget forskelligt mønsterpapir. 

Gaven kom i denne fine æske, som jeg har printet fra Mini Mega Design. Den kan
printes i tre forskellige farver og findes her (klik). Jeg forstørrede min udskrift med 140%, så
æsken blev større end den oprindelige, så den passede til en stor smykkeæske.
Sød og nem måde at pakke gaver ind.

God søndag allesammen og tak for besøget!

1. juli 2012

B for Birthe

Et kort til Birthe på hendes fødselsdag:

Hvidt kort med et brun papir lagt skråt over. Blomsten er udstanset fra en gammel bog og samlet med en bogstavs-brads. De hvide prikker er lavet med en hultang. Indeni har jeg lavet et rundt skrivefelt med farvet kant.

Jeg har sat en give away i gang! Håber du har lyst til at deltage :-)

Kom direkte til den ved at trykke på billedet]


Velkommen til alle de nye læsere - jeg er glad for, I vil følge bloggen!
Tak for dit besøg :-)

23. maj 2012

Sommer, sommer & sol

Så ramte sommeren for alvor Danmark! Det er da helt fantastisk :-)

Jeg har et kort at vise jer i dag - faktisk det, jeg omtalte i det forrige indlæg, men som du kan se, så er kortet slet ikke det samme. 

Kortet lavede jeg til en kollega, som fyldte rundt i weekenden. Hun fik det sammen med en gave fra alle kollegaerne i børnehuset. Jeg havde først tænkt, at lave et Donna-inspireret kort, men da tallet var klippet og syet, kunne jeg slet ikke få det til at passe sammen med noget andet. Det endte med, at jeg måtte lægge det fra mig og starte på et helt nyt, for min kreative del af hjernen var gået helt i stå.

Nogen gange så går det som en leg at lave kort og andre gange skal der bruges mange kræfter på at hive ideer frem. Nå, men jeg fik heldigvis lavet dette kort til hende:  
Sommerfuglene er klippet ud fra Panduros "The Mariposa Stack" og sat på klædepuder i forskellige tykkelser, for at skabe forskellige niveauer. Det øvrige papir er vist også fra Panduro. Bogstavet er af pap, som jeg har malet med mat hobbylak. I kanten har jeg syet guldsting og i venstre hjørne har jeg stemplet "Tillykke med dagen" - købt hos scrapper.dk. 

Til sidst et billede af disse fine purløgsblomster, som for tiden springer ud:

1000 tak for besøget og god aften :-)

31. marts 2012

Farverig fødselsdags-lørdag

Jeg har fejret min venindes fødselsdag i dag! Her er kortet jeg lavede til hende: 
Jeg fandt på at afprøve en ny metode, jeg har læst om her, som kaldes "masking". Ganske kort handler det om, at stemple flere forskellige motiver ovenpå hinanden. Først stemples det motiv, man ønsker skal være i forgrunden. Herefter stemples det på en post-it som klippes ud, så det kan dække over det netop stemplede motiv, så der ikke stemples herpå ved næste stempel og sådan forsætter det. Det er lige med at finde fidusen og så går det egentlig ganske let. Jeg kunne se på resultatet, at det er vigtigt, at klippe de post-it's, man bruger helt ind til motivet ellers kommer der områder uden motiv, som det ses på mit forsøg (fx mellem pigens kjole og blomsterne i højre side). Papiret, jeg stemplede på, var heller ikke helt optimalt, da jeg nåede til Ecolinen som motiverne er farvelagt med - det sugede ikke farven så godt. 

Gaven til hende gav jeg sammen med en anden veninde og den bestod bl.a. af denne kuffert fyldt med krea-sager! Jeg har fundet inspirationen hos Denise med bloggen Herligheder. Hun har både lavet en børne-udgave og en voksen-udgave.

Min udgave ser du her:

Bogstaverne har jeg lavet i Word, som jeg har printet og klippet ud - jeg har limet dem fast med alm. lim

Mange gode sager - de fleste købt hos Søsterne G
 
Alpacagarn, neon-farvet akrylmaling, limstift, Hama perler, lædersnor, pailletter, masking tape, filtkugler, perler, øjne, filthjerter....   
... i kuvertlommen på låget gemte jeg lidt fine mønstrede manillamærker - det orange filt holder styr på nålene.

Lidt stemningsbilleder fra fødselsdagen: Flotte pop-cakes, lækre boller (opskrift fra bloggen) og farverig lagkage :-) 


Ikke dårligt at tilbringe den sidste dag i marts på den måde! I morgen byder vi april velkommen!

23. januar 2012

En blomstende tak

Jeg har sendt en blå takkekort afsted
Baggrundspapiret er fra en super fin tapetbog , jeg har arvet fra en veninde. Jeg har stemplet på det med sommerfugle og blomster i sølv.

Jeg har også sendt et grønt afsted:

Blomsterpapiret er igen fra den fine tapetbogen. Den lille tekst er et stempel, jeg selv har lavet ved at overføre det fra et stykke transparent beregnet til overhead.  


Ha' en skøn mandag!

19. januar 2012

To kloge ugler

I tirsdags var to af mine studiekammerater til eksamen og jeg var inde og sige tillykke til dem med lidt roser og så kortene herunder. Jeg har lavet dem efter en Donna-skabelon, som jeg har gjort en smule mindre.

Jeg synes, det er en sød skabelon og nu fik jeg endelig mulighed for at prøve den af - igen var der mange, mange sting at sy...



Tusind tak for dit besøg!

17. januar 2012

Sikke en lettelse...


.. min eksamen gik så fint og jeg er nu færdig som pædagog. Det er en meget underlig fornemmelse, men også utrolig rart. Nu glæder jeg mig til at holde lidt fri, inden jeg starter på nyt arbejde. Jeg glæder mig til at få tid til det kreative, blogland og meget andet, der har stået standby længe.

Jeg havde købt en lille gave til min vejleder - kortet blev lavet rimelig hurtigt i går aftes, men det blev så fint og hun blev glad, så det var dejligt: 
Tusind tak for de søde kommentarer under min skriveproces og inden min eksamen - det er hyggeligt at få dem med på vejen :-)

(Billedekvaliteten er desværre ikke så god - sommerlys snart, tak! ;-)

7. januar 2012

Blomster til mor

I går fik min mor denne smukke buket, fordi jeg var så taknemmelig for hendes hjælp med min opgave kort før aflevering, så blomster skulle hun ha'...
...trods hun havde fået blomster i papirform ved hendes fødselsdag i mandags, men blomster kan man vist ikke få for mange af :-) Kortet blev i fine sommerlige farver: 
Jeg brugte masking-tape til at sætte en hilsen fast indeni kortet.
Ha' en skøn weekend!

18. december 2011

En støvle, en tak og et hav af ternede pakker

Så er der lige tid til et indlæg herfra. Jeg har voldsomt travlt med at lægge sidste hånd på min uddannelse til pædagog og det er en proces, jeg ser frem til, jeg er godt igennem! Heldigvis har jeg afsat lidt tid til det kreative, for at kunne flytte tankerne lidt væk fra alle teorierne. Først et kort til min fætter, der blev 26 i går - endnu en basketstøvle af Donna design:
Et gyldent tak:
Forleden brugte jeg min aften på indpakning af julegaver - det er så hyggeligt! Jeg mangler stadig et par stykker, som jeg skal have købt i løbet af ugen. 
Indtil videre er til-og fra-kortene små orange dippe-dutter, som i ugens løb skal opgraderes til forhåbentlig fine hjemmelavede jule-tags :-) 

Jeg håber, I er ved at være klar til julen!
Tak for dit besøg :-)

13. december 2011

♥ Cille & Nuno ♥

Min lillesøster blev 16 år i går og jeg lavede dette kort til hende:
De fine blomster er fra Panduro, tekststemplet er fra The Greeting Farm og stemplet bag på kortet fra Søsterne Grene

I går vandt jeg en give away hos Tich Tach! 3 numre af  Nuno Magazine - et e-magasin, der rummer en masse skøn inspiration til spændende DIY's. Jeg glæder mig SÅ meget til at modtage det første nummer i min inbox! Netop nu har Nuno en gratis edition fyldt med jule-DIY's, som du kan finde på deres hjemmeside, som jeg har linket ovenfor - det er virkelig et kig værd!

God fornøjelse og ha' en dejlig dag :-)

28. november 2011

En kærlig hilsen til mormor

Fødelsdage er skønne på mange måder og jeg holder meget af at glæde andre med et fødselsdagskort - især fordi jeg elsker at arbejde kreativt med hvert enkelt af dem. Det er sådan en rar beskæftigelse og det er sjovt at forsøge at gøre hvert kort unikt og give dem et personligt præg - min mormor er glad for blomster:  

Stemplet her kan jeg ikke lige huske, hvor jeg har købt, men det er fra firmaet The Greeting Farm. Det blomstrede baggrundspapir er købt i Søsterne G.

Tak for dit besøg :-)

22. november 2011

Tern til Tine

Endelig et blogindlæg afsted! 

Det er ikke fordi, jeg er gået helt i stå, men lige for tiden gælder det afslutningen på min uddannelse til pædagog og det fylder en hel del. Jeg får dog lavet lidt kreativt ved siden af, for heldigvis fejres der trods alt stadig fødselsdage og det er dejligt! 

Kortet her lavede jeg til min kusine, da hun fyldte 24 i starten af november: 
 
 
Jeg har flere kort, der ligger klar til bloggen, men dem får I ikke at se i dag ;-)
Tak for dit besøg!

23. oktober 2011

Kære lille farmor

Min farmor har fødselsdag og skal naturligvis have et fødselsdagskort:
Jeg har brugt mit nye Hero art stempel, som jeg vandt hos Karina - det er meget sødt! Blomsten købte jeg for nylig i Panduro og baggrundspapiret er fra en gammel H.C Andersen eventyrbog, som æsken her også er beklædt med. Kortet er bundet sammen med bastbånd. 

Farmors gave er en adventskalender, min mor har ordnet - jeg har lavet mærkater til gaverne:

Har du forresten husket at smide lodder i Paperwears give away? Det skulle du ta' at gøre - der er noget virkelig flot papir på spil! Kom direkte til Paperwears give away ved at trykke på billedet i højre sidepanel.

Dejlig søndag til alle :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...