Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag

4. maj 2014

HELD & LYKKE





Et lille kort til en medhjælper, der skulle stoppe på mit arbejde. Bamsen er stemplet og farvelagt med Promarkers. Det sorte papir kommer fra et album og hullerne i siden har jeg brugt til at binde en grøn neon-snor i. Indeni lyserødt mønsterpapir og tekst. 

Håber du har haft en dejlig weekend!

17. april 2014

MADS




Dejlige Mads havde inviteret til boller, lagkage og hygge i går eftermiddags. Kortet til ham blev dette. Skabelon til bogstaverne lavede jeg på computeren og herefter klippede jeg ud i forskelligt mønsterpapir. Kortet i sort og bogstaverne sat på med klæbepuder, som giver lidt dybde. 

Den officielle påskeferie er nu startet. Jeg har allerede nydt ferie siden i fredags - det er så skønt! 
Rigtig god Skærtorsdag til jer allesammen!



13. april 2014

FESTLIGHEDER






Min far fyldte 60 i går og kortet herover var til ham. Han holdt en helt vidunderlig fest med søde mennesker, lækker mad og jazz. Jeg holdt tale med min søster og havde også lavet en gæstebog som - udover alle gæsternes hilsner - også skal fyldes med billeder fra aftenen og dermed blive et flot minde. 







6. april 2014

DIAMANTER

Jeg var inviteret til to fødselsdage hos et par veninder sidste weekend. Jeg nåede kun til den ene desværre, fordi jeg søndag måtte lægge mig syg. Jeg lavede ens kort til dem begge - nemlig dette diamant-kort:







 Fremgangsmåde: Jeg fandt en skabelon via google ved at søge efter "diamant clipart" i billeder. Jeg valgte en og fik den printet i passende størrelse. Jeg hullede med en stor nål, hvor snorene skulle gå igennem. Jeg brugte sytråd og syede med dobbelt-tråd. Jeg syede igennem hvert hul tre gange, så der var seks snore mellem alle punkterne. Jeg tapede enden af snoren fast bag på kortet, inden jeg begyndte at sy, når snoren var opbrugt tapede jeg igen bag på kortet - det var simpelthen det letteste. Når det sidste var syet færdig, blev alle enderne, jeg havde tapet fast på bagsiden skjult bag et stykke karton, jeg limede på indersiden af kortet (der hvor jeg har sat et neon-dot). Bagpå kortet limede jeg et stykke neon-orange stykke papir på. Et virkelig let kort, selvom det tager lidt tid :-)

Heruden er det første kort, jeg lavede som prøve: 



31. marts 2014

LAGKAGE MED LYS


En pige jeg kender fyldte 8 for nylig. Kortet til hende blev til med masking tape. En tre-lags lagkage på kagestativ med otte lys på toppen og lidt skriblerier udenom :-) 







12. marts 2014

FODBOLD & FØDSELSDAG

En ung fodboldspiller jeg kender fyldte 7 år i starten af marts og i søndags havde han inviteret til fødselsdag. Kortet til ham blev naturligvis med fodbold. Han elsker fodbold og elsker at spille kampe - især når hans hold vinder og det gør de tit ;-) Han er en sej lille fyr. 

Motivet på kortet har jeg købt for længe siden - et klippeark, som jeg mener er fra Panduro. Vandflaske og sportstaske er også fra samme ark. Bogstaverne er klippet i karton og 7-tallet er en sticker købt i Rambow på Østerbro. 






25. januar 2014

MED ØNSKET OM EN GOD REJSE

En god kollega er rejste afsted til Mexico og Sydamerika før jul. Hun holder tre måneders orlov og en masse spændende oplevelser venter hende. 

Jeg bagte småkager til hende og lavede et lille kort med ønske om en god rejse.




Tak for besøget - husk at følge med på facebook :-) 


27. oktober 2013

HEST GRÆS ROSET

Velkommen til! 

I dag vil jeg vise et kort, jeg lavede til min søster, da hun åbnede sin nye hesteudstyrs-butik
Derfor er det græs, hest og roset som er elementer på kortet :-) 






Indlæggets titel kan bruges som ordleg - prøv selv at sige HEST - GRÆS - ROSET hurtig efter hinanden: 

HEST - GRÆS - ROSET - HEST - GRÆS - ROSET - HEST - GRÆS - ROSET ;-)

God søndag til dig og dine! 

Follow me on Bloglovin', Facebook and Instargram

21. oktober 2013

FUGLEKVIDDER I PAPIR

I går fejrede jeg min farmors fødselsdag. Vi spiste på en hyggelig frokost-restaurant i København. Stedet hedder "Hos olde" og det var virkelig god frokost :-) 

Kortet til farmor så sådan her ud: 

Det prikkede papir er fra Søstrene Grene

Fuglemotivet er fra en fuglebog, jeg har købt i en genbrugsbutik

Maskingtape i kanten - jeg mener også, det er fra Søstrene Grene

Indeni et stempel med tillykke (søstrene grene) og en tekst skrevet på computer

Jeg kan se, jeg har en hel del besøgene på bloggen i øjeblikket. Det er rigtig dejligt, at der er nogen, der har lyst til at læse med! Det glæder mig meget og gør det endnu sjovere at blogge. Så et stort velkommen til nye læsere :-) 

Og tak for endnu et besøg!

14. oktober 2013

LYSERØDT TILLYKKE

Et kort jeg helt har glemt at lægge på bloggen. 
Det er lavet til Charlot, som blev 6 år i september:






Follow me on Bloglovin'Facebook and Instargram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...