12. december 2012

12. december # Halvt igennem julestress…


Dagens gæsteblogger er Dorte fra Designpladsen. Hun vil fortælle, hvordan man kan lave sin egen kryddersalt. Senere på dagen vil hun fortælle om, hvordan du kan lave din egen fodbadesalt, så kig endelig forbi igen i eftermiddag/aften :-)

Halvt igennem julestress...

Mit første gæsteblog- indlæg hvilken ære at få, også lige den 12/12/12- halvt igennem jule julestresset, halvt igennem julekalenderen, kalenderlyset, chokoladejulekalenderen med det dårlige chokolade som er en tradition at jeg får af min mormor…..

Hvorfor er det lige at dagene i december har det med at flyve af sted? For mit vedkommende skyldes det nok, at der de sidste mange år, har ligget en opgaveaflevering som enten skal afleveres lige før jul eller efter, ja i år hedder det aflevering den 3 januar. Klager ikke da jeg efter aflevering har studiefri i 2 uger, hvor jeg kan tage på januar shopping og gøre nogle gode fund :-) 

Med julen kommer ofte også gaver, jeg elsker at glæde med hjemmelavede gaver. Især hvis det falder i god jord, så kan man ikke andet end at være en smule stolt!

Jeg havde længe gået og overvejet, hvad jeg skulle lave af julegaver til min familie i år, men hvad det skulle være var svært. Det skulle ikke være det samme som sidste år, og også gerne noget jeg kunne lave relativt billigt. Efter at have været i sommerhus med min studiegruppe i Hundested, fik jeg en ide. I køkkenet i Hundested var de lækreste hjemmelavede kryddersalte, lige til at proppe på en håndmad.

Efter en hurtig søgning på nettet, gik det op for mig, hvor enkelt det kan gøres at lave lækkert kryddersalt, så med en håndsrækning til venner og familie om at gemme gamle syltetøjsglas blev det muligt at lave kryddersalt til en rimelig penge.


Kryddersalt, ca. 250 g
Gamle syltetøjsglas (gerne de små)
250 g Flagesalt / havsalt
1 økologisk appelsin eller 2 økologiske citroner
2-3 stilke rosmarin eller 6 kviste timian

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 100 grader. Skær skallen af citrusfrugten (uden den hvide hinde) og hak den i en hurtighakker med rosmarinnåle eller timianblade og lidt af saltet.
2. Bland det med resten af saltet og bred det ud på en bageplade med bagepapir. Sæt pladen i ovnen i 30-45 min.
3. Vend rundt i det et par gange undervejs. Fordel i tørre glas og luk til med det samme. Opbevar mørkt og køligt.

Velbekomme!

Jeg har fundet opskriften på denne side og er sikker på det bliver et hit som gave.

Saltet jeg har valgt at bruge er fra urtekram, og købt til 20 kr. for 1 kg på denne side.  

Jeg har valgt at bruge groft atlanterhavssalt fra urtekram, valget faldt på dette produkt da det er uraffineret og dermed bibeholder det naturlige indhold af mineraler og sporstoffer som er med til at give saltet en karakteristisk smag.

Jeg har valgt at kun at lave en slags, den med Rosmarin og Appelsin, og hold da helt op hvor dufter det bare dejligt. Lavede desværre ikke nok så jeg selv kunne beholde en kryddelsalt, men har stadig en pose salt tilbage, så min plan er at når jeg har fået samlet lidt flere syltetøjsglas så skal jeg lave endnu en portion.

I stedet for lave de klassiske mærkater, har jeg valgt at skrive navnet på små hjerter jeg har lavet af papirler og binde på glassene.

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og håber i kommer godt igennem december måned.
Måske vi ses på designpladsen.dk her er jeg så småt begyndt at blogge, og lover at fra januar vil den blive opdateret oftere, med både blogs og produkter.

De bedste hilsner Dorte


PS. På billedet ses mit kryddersalt med etiket lavet i papirsler. Jeg var så heldig at finde nogle sylteglas i min lokale Netto, sat virkelig meget ned. Så det endte med at jeg fyldte saltet i disse glas samt de syltetøjsglas jeg allerede havde fået fingrene i. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...