Som pædagog er det aldrig så sjovt, når de små skal videre i livet og du ikke længere har mulighed for at følge dem, som du hidtil har gjort. Det er en af de svære dele af pædagogfaget, fordi jeg altid tager de små pus meget langt ind. De er så unikke og fantastiske allesammen. De helt små, som jeg har med at gøre, viser mig den reneste udgave af sig selv. De har en umiddelbarhed (hvis det er et ord!?), der er helt igennem misundelsesværdig. Deres personlighed er så ny, men den har en fantastisk gennemslagskraft. De små hoveder tænker store tanker og de har en klar idé om, hvad de vil og ikke vil. Det er så dejligt, at mødes af 14 glade små smil, hver dag jeg går på arbejde :-)
En lille fyr i vuggestuen skulle videre for et par uger siden. Jeg fik en idé om, at købe en lille gave til ham. Han har i en længere periode været meget optaget af, hvilket ur jeg havde på fra dag til dag. Jeg har tre Monol ure i hver sin farve. Hver dag skulle han se, hvilket ur jeg havde valgt til dagen og hver dag sagde han: Nå, hvor det andet? Derfor synes jeg, han skulle have sit eget legeur med sig videre i verden:
Et lille kort fulgte også med gaven og jeg fik mulighed for at afprøve mine nye Promarkers! De er virkelig gode!
Et simpelt kort med stempeltryk, som er farvelagt med mine Promarkers.
Ha' en dejlig fredag!
Åhhhhh kender det alt for godt. Står selv i samme situation, når jeg skal sige farvel til ca. 60 børn, som går i den SFO, hvor jeg har været i praktik det sidste 1/2 år.
SvarSletDet bliver en hård dag, er sådan kommet til at holde af de smu krudtuglet.
Små
SvarSlet