13. december 2012

13. december # Inspiration i børnehøjde


13. december byder på inspiration og ikke mindst kreativitet i børnehøjde. Jeg vil starte med at vise Romeos engle frem. Romeo er 6 år og han er vild med at skabe mange forskellige kreative ting. Han er meget inspireret fra Shane fra "Shanes verden"  og med inspiration herfra skabte han sin egen udgave af små engle af æggebakker. Jeg synes, de blev vældig fine: 

Materialer: Æggebakke-toppe, hobbymaling, piberenser, glansbilleder med engle-hoveder, hvide fjer, limpistol samt snor til ophæng. 

1. Æggebakke-toppen klippes fri fra æggebakken. 
2: Den males i den ønskede farve. 
3: En piberenser-kugle limes på toppen af æggebakke-toppen med en limpistol. 
4: Herpå limes et engle-hoved på med en limpistol. 
5: En hvid fjer limes på som vinger med en limpistol. 
6: En lille ophængssnor sættes fast øverst i englen. 
7: Hæng din fine engel op et hyggeligt sted. 


I Børnehuset på Louisiana så jeg i søndags billederne her:
   

En almindelig kanvas-ramme er vendt med lærredsiden nedad. På bagsiden er der først tegnet med blyant og herefter har de malet ovenpå med akryl-maling. Trærammen som er på lærredet i forvejen er malet i sort og giver den perfekte ramme til det fine motiv. Jeg synes ideen er super genial! 

2 kommentarer:

  1. Ej hvor er de fine. Har faktisk også selv lige lavet et indlæg med mine hjemmelavede engle i forskellige materialer:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er lige om at finde ideerne - så er der ingen grænser for fantasien :-)

      Slet

Tusind tak for din kommentar :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...