Jeg er en lille smule bagud i den photochallenge, jeg er med i, men nu skal der følges op på det!
Temaet for i går var sommer og dagens tema er nyt.
Jeg klarer den med et enkelt foto. Jordbærene symbolisere sommer - det er ikke at finde i vejret i øjeblikket... Og kagen er det nye - nemlig en ny opskrift. Spændende, hvordan den smager!
God fredag aften allesammen :-)
-o-o-o-o-o-o-o-
Her kommer opskriften lige...
Jordbærtærte (1 stk.)
Mørdej:
150 g mel
50 g sukker
100 g smør
1 æggeblomme
Fyld:
250 g
mascarpone eller anden flødeost
1 dl yoghurt
naturel
2-3 spsk. Sukker
1 stang
vanilje
2 dl
piskefløde
1 bakke
jordbær, ca. 500 g
Sådan gør du:
1. Bland ingredienserne til mørdejen og ælt det
sammen. Form dejen til en kugle, tryk den flad, pak den ind i film og læg den i
køleskabet ca. 30 min.
2. Rul dejen ud, læg den i en tærteform og prik
bunden med en gaffel.
Bagetid: Ca. 20 min. nederst i en 200°C
forvarmet ovn (varmluft 180°C). Tærtebunden kan evt. pensles med smeltet mørk
chokolade.
3. Fyld: Rør
mascarpone, yoghurt, sukker og vaniljekorn sammen. Pisk fløden til skum og
bland i cremen. Kom cremen i den afkølede tærtebund og pynt med friske jordbær
på toppen og evt. friske mynteblade.
(Den store bagebog 3 - udgivet af AMO)
Den ser godt nok lækker ud! - Hvordan smagte den så? :-)
SvarSlet- Anja / colors-ofmylife.blogspot.com
Den smagte fantastisk – virkelig god og frisk! Den var et forsøg inden min fødselsdag i den kommende uge, hvor jeg vil lave den til mine kollegaer. Jeg vil lige smide opskriften ind i indlægget også, så kan du jo selv teste, om jeg ikke har ret ;-)
Slet